Et brev fra Det Styrende Råd
Kære brødre og søstre!
Profeten Esajas erkendte ydmygt at enhver fremgang og velstand som Juda rige kunne glæde sig over, udelukkende skyldtes Jehovas velsignelse. I Esajas 26:12 siger han: “Jehova, ... alle vore gerninger har du jo gjort for os.” Når vi tænker på det der er blevet udrettet i det forløbne tjenesteår, kan vi sige det samme. Ja, Jehova gør “undere som aldrig er blevet skabt” før! (2 Mosebog 34:10) Tænk bare på nogle af de velsignelser vi har modtaget fra ham.
Vores hjemmeside, jw.org, er blevet benyttet med stor succes. Den er nu tilgængelig på mere end 600 sprog, og publikationerne kan læses og downloades på mere end 750 sprog. Hvor effektiv er hjemmesiden når det drejer sig om at viderebringe sandheden til retsindige mennesker? Tænk over følgende eksempel: Et ægtepar var blevet skuffet over religion i al almindelighed på grund af det hykleri de var vidner til. Under deres søgen efter åndelig vejledning opdagede de vores hjemmeside. De begyndte at besøge hjemmesiden regelmæssigt for at læse artikler i vores publikationer og for at se film. Ja, de downloadede ligefrem hæftet Undersøg daglig Skrifterne og begyndte at læse dagsteksten med deres to teenagebørn. Det var faktisk
det de var optaget af den morgen Jehovas Vidner bankede på deres dør. Vidnerne opdagede at familien, som et resultat af besøgene på hjemmesiden, havde gjort mange forandringer i deres liv. De havde fået fjernet deres tatoveringer og deres piercinger og kasseret deres religiøse billeder. De var desuden holdt op med at se upassende film og fejre religiøse højtider. Alt dette havde ægteparret gjort inden deres første personlige kontakt med Jehovas Vidner! Da dette blev skrevet, var begge forældre og et af børnene blevet forkyndere, og forældrene har planer om snart at lade sig døbe.Mange har givet udtryk for deres værdsættelse af en anden spændende nyskabelse: JW Broadcasting. Det månedlige program er nu tilgængeligt på over 70 sprog, og flere er på vej. Mange familier ser programmet på deres Teokratiske Familieaften. En bror har sagt: “Jehovas organisation har aldrig været større; og alligevel er vi tættere forbundet med Hovedkontoret end nogen sinde før!”
Stævner er altid højdepunkter for Jehovas folk, og de stævner der blev holdt i løbet af tjenesteåret 2015, var bestemt ikke nogen undtagelse. Stævneprogrammet indeholdt 42 film og billedpræsentationer foruden seks smukke musikstykker som indledte hvert af de seks programafsnit. En erfaren bror har sagt følgende om programmet: “Det virkede som om ingen havde lyst til forlade deres plads under programmet. De ville ikke gå glip af noget.” En missionærsøster kom med følgende bemærkning angående sidste års
stævne: “Filmene bevirkede at både sandheden og Riget blev noget mere virkeligt for mig.”Jehova har også i det forløbne år velsignet os med en række nye sange. Et ægtepar skrev: “De nye sange føles som et kram fra Jehova. De har lyst op i mange mørke stunder.” Vores stævner har mindet os om den kærlige indsats som Vagttårnets kor og orkester har ydet til gavn for os, med det formål at lovprise Jehova i endnu højere grad!
Har jeres menighed gjort flittigt brug af de mobile stande i forkyndelsen? Den form for tjeneste har vist sig at være en stor velsignelse! Mange mennesker som bor i boligområder der er svære at få adgang til, får sandheden forkyndt for første gang, og mange andre, inklusive uvirksomme brødre og søstre, får også åndelig hjælp på denne måde. I januar 2015 gik en mand i Sydkorea hen til en mobil stand. Han forklarede at han i den senere tid var begyndt at tænke dybere over åndelige spørgsmål. Et bibelstudium blev påbegyndt. I februar overværede han for første gang et menighedsmøde, og i marts holdt han op med at ryge. I april besøgte han afdelingskontoret i Sydkorea, og han gør fortsat store åndelige fremskridt. Og det er bare en af de utallige oplevelser vi har modtaget her på Hovedkontoret.
Det er vores bøn at den brochure vi fik ved stævnet, vil få mange som engang var aktive i tjenesten, til at vende tilbage til Jehovas kærlige favn før det er for sent! Vi opfordrer jer alle til at efterligne Jehova ved at tage kærligt imod dem der vender tilbage. – Ezekiel 34:16.
Jehova har virkelig velsignet sit folk i det forløbne tjenesteår. Hvad mere kan vi se frem til? Vi må vente og se. I mellemtiden vil vi gerne forsikre jer om at vi der er i Det Styrende Råd, elsker jer alle sammen højt og ofte beder for jer.
Vi ønsker jer alt godt.
Jeres brødre
Jehovas Vidners Styrende Råd