1. Hvad føler mange — også nogle sande kristne — med hensyn til Guds interesse for dem personligt?

ELSKER Jehova Gud hver enkelt af os personligt? Nogle vil gå med til at Gud elsker menneskeheden i almindelighed, sådan som der siges i Johannes 3:16. Men inderst inde siger de: ’Det er utænkeligt at Gud kunne elske mig.’ Selv sande kristne kan fra tid til anden få den tanke. En har for eksempel mismodigt sagt: „Jeg har meget svært ved at tro at Gud overhovedet interesserer sig for mig.“ Har du haft en lignende tvivl?

2, 3. Hvem vil gerne have os til at tro at vi ikke er noget værd i Jehovas øjne, og at Jehova ikke elsker os, og hvordan kan vi bekæmpe denne følelse?

² Satan vil gerne have os til at tro at Jehova Gud hverken elsker os eller anser os for at være noget værd. Sandt nok forfører han nogle ved at appellere til deres forfængelighed og stolthed. (2 Korinther 11:3) Men han kan også lide at sætte ind på de sårbare ved at berøve dem deres selvrespekt. (Johannes 7:47-49; 8:13, 44) Det gælder især nu i de kritiske „sidste dage“. Mange vokser op i en familie hvor der ikke findes nogen „naturlig hengivenhed“. Andre må til stadighed omgås mennesker som er voldelige, selviske og egenrådige. (2 Timoteus 3:1-5) Efter at de i lang tid har været udsat for dårlig behandling, racefordom eller had er de overbevist om at ingen elsker dem, og at de er uden værd.

³ Hvis du nærer sådanne negative følelser, behøver du ikke at fortvivle. Mange af os er undertiden urimeligt hårde ved os selv. Men husk at Guds ord er gavnligt til „reformering“ og til „nedrivning af fæstningsværker“. (2 Timoteus 3:16; 2 Korinther 10:4) Bibelen siger at vi skal „berolige vort hjerte  over for ham med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. (1 Johannes 3:19, 20) Lad os betragte fire måder hvorpå Bibelen hjælper os til at „berolige vort hjerte“ og forsikrer os om Jehovas kærlighed.

4, 5. Hvordan viser Jesu sammenligning med spurvene at vi er noget værd i Jehovas øjne?

⁴ For det første siger Bibelen direkte at alle Jehovas tjenere er noget værd i hans øjne. Jesus sagde for eksempel: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Tænk over hvad disse ord betød for Jesu tilhørere i det første århundrede.

⁵ Vi undrer os måske over at nogen ville købe en spurv, men på Jesu tid var en spurv den billigste fugl man kunne købe til føde. Læg mærke til at man fik to spurve for en ringe mønt. Ved en senere lejlighed sagde Jesus at man for to småmønter kunne få hele fem spurve og ikke fire. Det vil sige at den fugl man fik i tilgift, faktisk ikke havde nogen værdi! Det kan godt være at disse små skabninger ikke havde nogen værdi i menneskers øjne, men hvordan så Skaberen på dem? Jesus sagde at „ikke én af dem“, heller ikke den man fik i tilgift, var „glemt hos Gud“. (Lukas 12:6, 7) Nu begynder vi måske at forstå hvad Jesus mente. Hvis Jehova anser en enkelt spurv for at have værdi, hvor langt større værdi har da ikke et menneske! Som Jesus forklarede, kender Jehova hver eneste lille detalje ved os. Selv vores hovedhår har han tal på!

6. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke overdrev da han sagde at vores hovedhår er talt?

⁶ Er vores hovedhår virkelig talt? Nogle vil måske mene at her overdrev Jesus. Men tænk engang på opstandelseshåbet! Hvis Jehova skal genskabe os, må han så ikke have et nøje  kendskab til os? Vi er så meget værd i hans øjne at han husker hver eneste lille detalje ved os, inklusive vores genetiske kode og alt hvad vi har samlet i vores hukommelse af oplysninger og erfaringer. * At tælle vores hovedhår — hvoraf vi gennemsnitligt har 100.000 — ville være en simpel sag i sammenligning hermed.

7, 8. (a) Nævn nogle af de egenskaber Jehova glæder sig over at finde når han ransager et menneskes hjerte. (b) Nævn nogle af de gerninger Jehova sætter pris på.

⁷ For det andet fortæller Bibelen hvad Jehova sætter pris på hos sine tjenere. Sagt helt enkelt glæder han sig over vore gode egenskaber og de bestræbelser vi gør os i forskellige retninger. Kong David sagde til sin søn Salomon: „Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krønikebog 28:9) Når Jehova ransager milliarder af menneskehjerter i denne voldsprægede og hadefulde verden, må det virkelig glæde ham at finde et hjerte der elsker fred, sandhed og retfærdighed! Hvad sker der når han finder et hjerte der er fyldt med kærlighed til ham, et hjerte der gerne vil lære ham at kende og gerne vil dele denne kundskab med andre? Han fortæller selv at han lægger mærke til dem der taler med andre om ham. Han har oven i købet „en bog“ der bliver skrevet „til minde“ om dem som „frygter Jehova og har hans navn i tanke“. (Malakias 3:16) Det er egenskaber han værdsætter.

⁸ Hvilke gode gerninger værdsætter Jehova? Først og fremmest  vore bestræbelser for at efterligne hans søn, Jesus Kristus. (1 Peter 2:21) En gerning som Jehova lægger vægt på i den forbindelse, er forkyndelsen af den gode nyhed om hans rige. Vi læser i Romerbrevet 10:15: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“ Eller, som der står ordret: „Hvor skønne er fødderne på dem som forkynder godt nyt om gode ting!“ „Fødderne“ er her brugt som et billede på de bestræbelser Jehovas tjenere gør sig for at forkynde den gode nyhed. Disse bestræbelser er smukke og dyrebare i Jehovas øjne. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

9, 10. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova værdsætter vores udholdenhed under prøver og vanskeligheder? (b) Hvilket negativt syn på sine trofaste tjenere har Jehova ikke?

⁹ Jehova sætter også pris på vores udholdenhed. (Mattæus 24:13) Satan vil gerne at vi vender Jehova ryggen. Men hver dag vi forbliver loyale mod Jehova, er endnu en dag hvor vi har givet ham et svar han kan bruge over for den der smæder ham, Satan. (Ordsprogene 27:11) Undertiden er det ikke let at være udholdende. Helbredsmæssige vanskeligheder,  økonomiske bekymringer, følelsesmæssige problemer og andre ting kan gøre hver dag til en prøve. Uindfriede forventninger kan være årsag til nedtrykthed. (Ordsprogene 13:12) At holde ud under sådanne forhold er så meget desto mere værd i Jehovas øjne. Derfor bad kong David Jehova om at komme hans tårer i en „læderflaske“, hvorefter han tillidsfuldt tilføjede: „Står de ikke i din bog?“ (Salme 56:8) Jo, Jehova husker og værdsætter alle de tårer og lidelser vi må udholde mens vi forbliver loyale mod ham. De er dyrebare i hans øjne.

¹⁰ Men vores hjerte vil måske fordømme os og stædigt hævde at vi ikke er noget værd i Jehovas øjne. Det vil uophørligt hviske til os: ’Der er så mange andre der er mere eksemplariske end jeg. Hvor må Jehova være skuffet når han sammenligner mig med dem!’ Jamen Jehova sammenligner dig ikke med nogen; og han er heller ikke hård og streng i sin bedømmelse. (Galaterne 6:4) Med sit fintmærkende blik læser han vore hjerter og mærker sig det gode han ser — hvor lidt det end måtte være!

11. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Jehova handlede over for Abija?

¹¹ For det tredje skiller Jehova omhyggeligt det gode fra når han ransager os. Da Jehova fældede dommen over kong Jeroboams frafaldne dynasti og sagde at hele slægten skulle udryddes, befalede han at en af kongens sønner, Abija, skulle begraves på behørig vis. Hvorfor? „Fordi der i ham alene fandtes noget godt i Jeroboams hus over for Jehova, Israels Gud.“ (1 Kongebog 14:1, 10-13) Jehova havde med andre ord ransaget den unge mands hjerte og fundet „noget godt“ i det. Hvor lille og ubetydelig denne smule af godt end har været, fandt Jehova den værdig til at blive nævnt i hans ord. Han belønnede den oven i købet ved at vise dette ene medlem af en frafalden slægt et passende mål af barmhjertighed.

12, 13. (a) Hvoraf fremgår det i Josafats tilfælde at Jehova ser efter det gode i os, også når vi synder? (b) Hvordan kan man sammenligne Jehova med kærlige forældre hvad angår vore gode gerninger og egenskaber?

 ¹² Et endnu bedre eksempel i positiv retning har vi i den gode kong Josafat. Da kongen havde indladt sig på noget tåbeligt, sagde Jehovas profet til ham: „På grund af dette er der kommet harme over dig fra Jehova.“ Hvilken foruroligende udtalelse! Men Jehovas budskab endte ikke her. Profeten fortsatte: „Alligevel er der fundet noget godt hos dig.“ (2 Krønikebog 19:1-3) Jehovas retfærdige harme overskyggede altså ikke det gode der fandtes i Josafat. Hvor helt forskelligt fra hvordan ufuldkomne mennesker handler! Når vi bliver opbragte over hvad andre gør, er vi tilbøjelige til at se bort fra deres gode sider. Og når vi selv synder, kan den skuffelse, skam og skyld vi føler, gøre os blinde for vore egne gode sider. Men lad os huske at hvis vi angrer vore synder og bestræber os for ikke at gentage dem, vil Jehova tilgive os.

¹³ Når Jehova ransager dig, sigter han synderne fra, næsten som en guldgraver sigter sandet fra når han udvasker guld. Hvad sker  der så med dine gode egenskaber og gerninger? Det er „guldkornene“ som han beholder! Har du lagt mærke til hvordan nogle forældre ofte kærligt gemmer og værner om deres børns tegninger og skolearbejder mange år efter at børnene selv har glemt dem? En sådan kærlighed nærer Jehova også til sine børn. Så længe vi forbliver trofaste over for ham, vil han aldrig glemme vore gode gerninger og egenskaber. Han ville betragte det som uretfærdigt at glemme dem, og han er aldrig uretfærdig. (Hebræerne 6:10) Men han ransager os også på en anden måde.

14, 15. (a) Hvorfor hindrer vore ufuldkommenheder ikke Jehova i at få øje på det gode i os? Giv et eksempel. (b) Hvad vil Jehova gøre med det gode han finder i os, og hvordan betragter han sine trofaste tjenere?

¹⁴ Jehova ser længere end til vore ufuldkommenheder. Han ser de muligheder vi indeholder. Kunstelskere vil for eksempel gøre sig store anstrengelser for at restaurere et stærkt beskadiget maleri eller andet kunstværk. Da der på National Gallery i London var blevet øvet hærværk med et haglgevær mod en Leonardo da Vinci-skitse til over 230 millioner kroner, var der ingen som mente at kunstværket skulle kasseres nu da det var beskadiget. Man gik straks i gang med at restaurere det næsten 500 år gamle mesterværk. Hvorfor? Fordi det havde stor værdi i kunstelskeres øjne. Er du ikke mere værd end en kridt- og kultegning? Det er du i Guds øjne — hvor beskadiget du end måtte være på grund af den nedarvede ufuldkommenhed. (Salme 72:12-14) Menneskets Skaber, Jehova Gud, vil under udfoldelse af hele sin skaberevne gøre alt hvad der står i hans magt, for at føre alle der vil lade sig forme af ham, tilbage til fuldkommenhed. — Apostelgerninger 3:21; Romerne 8:20-22.

¹⁵ Ja, Jehova ser det gode i os som vi måske ikke selv kan få øje på. Og mens vi tjener ham, vil han lade det gode der findes i os, vokse indtil vi til sidst er fuldkomne. Uanset hvordan Satans verden har behandlet os, betragter Jehova sine  trofaste tjenere som dyrebare, som „kostbare skatte“. — Haggaj 2:7.

16. Hvad er det største bevis på Jehovas kærlighed til os, og hvordan véd vi at det er en gave som også er givet til os?

¹⁶ For det fjerde gør Jehova meget for at bevise sin kærlighed til os. Jesu Kristi genløsningsoffer er det bedste svar på Satans løgn om at vi ikke er noget værd, og at ingen elsker os. Vi må aldrig glemme at Jesu kvalfulde død på marterpælen og den endnu større kval Jehova måtte lide ved at se sin elskede søn dø, beviser deres kærlighed til os. Desværre har mange svært ved at tro at denne gave også er givet til dem. De føler sig uværdige. Vi kan dog i den forbindelse minde os selv om at apostelen Paulus havde forfulgt Jesu disciple, og alligevel skrev han: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ — Galaterne 1:13; 2:20.

17. Ved hjælp af hvad drager Jehova os til sig selv og til sin søn?

¹⁷ Jehova giver bevis på sin kærlighed til os ved at hjælpe os hver især med at få gavn af Kristi offer. Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Ja, Jehova selv drager os til sin søn og håbet om evigt liv. Hvordan? Ved hjælp af forkyndelsen, som når frem til os personligt, og ved hjælp af sin hellige ånd, som Jehova bruger for at hjælpe os til at forstå og anvende de bibelske sandheder trods vore begrænsninger og ufuldkommenheder. Jehova kan derfor sige om os som han sagde om Israel: „Med en varig kærlighed elsker jeg dig. Derfor har jeg draget dig med loyal hengivenhed.“ — Jeremias 31:3.

18, 19. (a) Hvordan lærer vi på nærmeste hold Jehovas kærlighed til os at kende og får det mest fortrolige forhold til ham, og hvad viser at han selv er personligt engageret? (b) Hvordan forsikrer Jehova os i sit ord om at han er en medfølende tilhører?

¹⁸ Måske er det gennem bønnen vi på nærmeste hold oplever Jehovas kærlighed til os og får det mest fortrolige forhold  til ham. Vi får i Bibelen opfordringen til at ’bede uophørligt’ til Gud. (1 Thessaloniker 5:17) Og han hører efter. Han kaldes ligefrem ’den som hører bøn’. (Salme 65:2) Han har ikke overdraget dette hverv til nogen anden, ikke engang til sin egen søn. Tænk engang: Universets Skaber opfordrer os til frimodigt at nærme os ham i bøn. Og hvordan er han da som tilhører? Kold, apatisk, uinteresseret? Nej, slet ikke.

¹⁹ Jehova føler med os; han har empati. Hvad er empati? En trofast ældre kristen broder har sagt: „Empati er når jeg i mit hjerte kan føle din smerte.“ Føler Jehova virkelig vores smerte? Om de lidelser hans folk Israel erfarede, læser vi: „I al deres kval var det en kval for ham.“ (Esajas 63:9) Jehova så ikke alene de vanskeligheder de måtte kæmpe med; han følte også med dem. Hvor intenst han føler med sine tjenere, ses af Jehovas egne ord til dem: „Den der rører jer, rører min øjesten.“ * (Zakarias 2:8) Det ville gøre virkelig ondt! Jo, Jehova føler med os. Når det gør ondt på os, gør det ondt på ham.

20. Hvilken usund tankegang må vi undgå hvis vi skal adlyde rådet i Romerbrevet 12:3?

²⁰ Ingen ligevægtig kristen ville bruge dette bevis på Guds kærlighed til sine tjenere og hans agtelse for dem som en grund til at føle sig bedre end andre. Apostelen Paulus skrev: „Ved den ufortjente godhed der er skænket mig siger jeg nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind, hver enkelt sådan som Gud har tildelt ham et mål af tro.“ (Romerne 12:3) I en anden oversættelse hedder det: „Jeg siger til enhver af jer at han ikke må regne sig selv for mere værd end han virkelig er, men at han skal bedømme sig  selv nøgternt.“ (A Translation in the Language of the People af Charles B. Williams) Så lad os, mens vi glæder os ved varmen fra vor himmelske Faders kærlighed, bevare et sundt sind og huske at vi hverken har krav på eller har gjort os fortjent til Guds kærlighed. — Lukas 17:10.

21. Hvilke løgne inspireret af Satan må vi tilbagevise, og med hvilken guddommelig sandhed kan vi til stadighed berolige vort hjerte?

²¹ Lad os da gøre alt hvad der står i vores magt, for at tilbagevise Satans løgne, inklusive den at ingen elsker os og vi ikke er noget værd. Hvis det du har været udsat for i livet, har fået dig til at se dig selv som en uoverstigelig hindring for Guds uendelige kærlighed, eller til at mene at dine gode gerninger er for ubetydelige til at hans skarpe blik kan få øje på dem, eller at dine synder er for store til at hans dyrebare søns død kan sone dem, så skal du vide at sådan er det ikke. Afvis denne opfattelse med hele dit hjerte! Lad os blive ved med at berolige vort hjerte med den sandhed Paulus gav udtryk for med de inspirerede ord: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Romerne 8:38, 39.