Første Kongebog 11:1-43
11 Men kong Salomon elskede mange udenlandske kvinder+ ud over Faraos datter+ – moabitiske,+ ammonitiske,+ edomitiske, sidoniske+ og hittitiske+ kvinder.
2 De var fra de nationer som Jehova talte om dengang han sagde til israelitterne: “I må ikke blande jer med dem,* for de vil overtale jer* til at følge deres guder.”+ Men Salomon holdt sig til dem og elskede dem.
3 Han havde 700 hustruer der var fyrstinder, og 300 medhustruer, og hans hustruer havde en stærk indflydelse på ham.*
4 Da Salomon var blevet gammel,+ fik hans hustruer overtalt ham* til at følge andre guder,+ og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud sådan som hans fars, Davids, hjerte havde været.
5 Og Salomon fulgte Astarte,+ sidoniernes gudinde, og Milkom,+ ammonitternes afskyelige gud.
6 Det Salomon gjorde, var forkert i Jehovas øjne, og han fulgte ikke Jehova helt og fuldt, sådan som hans far, David, havde gjort.+
7 Det var dengang Salomon byggede en offerhøj+ for Kemosh, Moabs afskyelige gud, på bjerget foran Jerusalem og for Molek,+ ammonitternes afskyelige gud.+
8 Det samme gjorde han for alle sine udenlandske hustruer, der lod røgen fra deres brændofre stige op til deres guder.
9 Jehova blev vred på Salomon fordi han havde vendt sit hjerte fra Jehova, Israels Gud,+ der havde vist sig for ham to gange.+
10 Han havde advaret ham mod netop det – mod at følge andre guder.+ Men han adlød ikke Jehovas befaling.
11 Derfor sagde Jehova til Salomon: “Fordi du har gjort dette og ikke har holdt min pagt og de forskrifter jeg har givet dig, vil jeg rive kongedømmet fra dig og give det til en af dine tjenere.+
12 For din fars, Davids, skyld, vil jeg dog ikke gøre det så længe du lever. Jeg vil rive det ud af din søns hånd,+
13 men jeg vil ikke rive hele kongedømmet bort.+ Jeg vil give din søn én stamme+ for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt.”+
14 Jehova sørgede for at Salomon fik en fjende,+ nemlig edomitten Hadad, som tilhørte kongeslægten i Edom.+
15 Dengang David slog Edom,+ tog hærføreren Joab op for at begrave de faldne, og han forsøgte at dræbe alle mænd* i Edom.
16 (Joab og hele Israels hær blev der i seks måneder indtil han havde udryddet alle mænd* i Edom).
17 Men Hadad flygtede til Egypten sammen med nogle af sin fars edomitiske tjenere. Dengang var Hadad kun en dreng.
18 De rejste fra Midjan og kom til Paran.+ Derfra tog de nogle mænd med sig og kom til Egypten, til Farao, Egyptens konge, som gav ham et hus, tildelte ham en fast madration og gav ham et stykke jord.
19 Farao blev så glad for Hadad at han gav ham dronning* Takpenes’ søster til hustru.
20 Han og Takpenes’ søster fik sønnen Genubat, og Takpenes opfostrede ham* i Faraos hus, så Genubat voksede op sammen med Faraos sønner.
21 Mens Hadad var i Egypten, hørte han at David havde lagt sig til hvile hos sine forfædre,+ og at hærføreren Joab var død.+ Derfor sagde Hadad til Farao: “Lad mig rejse tilbage til mit eget land.”
22 Men Farao sagde til ham: “Hvad mangler du her hos mig, siden du vil rejse til dit eget land?” “Ingenting,” svarede han, “men lad mig rejse alligevel.”
23 Gud sørgede for at Salomon fik endnu en fjende,+ nemlig Rezon, Eljadas søn, som var flygtet fra sin herre, kong Hadadezer+ af Soba.
24 Dengang David besejrede mændene fra Soba,*+ samlede Rezon nogle mænd omkring sig og blev anfører for en røverbande. De tog til Damaskus+ og slog sig ned der og begyndte at herske i Damaskus.
25 Og han var en fjende af Israel så længe Salomon levede, og både han og Hadad skabte vanskeligheder for Israel. Rezon afskyede Israel, og han herskede over Aram.
26 Jeroboam,+ Nebats søn, en efraimit fra Sereda, en af Salomons tjenere,+ gjorde også oprør* mod kongen.+ Hans mor hed Serua og var enke.
27 Her er grunden til at han gjorde oprør mod kongen: Salomon havde bygget Volden*+ og lukket bruddet i muren rundt om sin fars by, Davidsbyen.+
28 Jeroboam var en dygtig mand. Da Salomon så at den unge mand arbejdede hårdt, gjorde han ham til tilsynsmand+ for det arbejde Josefs efterkommere* var blevet pålagt at udføre.
29 Omkring det tidspunkt gik Jeroboam ud af Jerusalem, og på vejen mødte han profeten Akija+ fra Shilo. Akija havde en ny kappe på, og de to var alene på marken.
30 Akija greb fat i den nye kappe han havde på, og rev den i 12 stykker.
31 Så sagde han til Jeroboam:
“Tag ti stykker, for Jehova, Israels Gud, siger: ‘Jeg river kongedømmet ud af Salomons hånd, og jeg vil give dig ti stammer.+
32 Men han vil få lov til at beholde én stamme+ for min tjener Davids skyld+ og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.+
33 Det gør jeg fordi de har forladt mig+ og bøjer sig for Astarte, sidoniernes gudinde, for Kemosh, moabitternes gud, og for Milkom, ammonitternes gud. De har ikke fulgt mine veje, ikke gjort det der er rigtigt i mine øjne, og ikke rettet sig efter mine forskrifter og domme, sådan som Salomons far, David, gjorde.
34 Men jeg vil ikke tage hele kongedømmet fra ham. Jeg vil beholde ham som høvding så længe han lever, for min tjener Davids skyld, ham som jeg udvalgte,+ for han holdt mine bud og forskrifter.
35 Men jeg vil tage kongedømmet fra hans søn og give dig ti stammer.+
36 Jeg vil give hans søn én stamme så min tjener David altid kan have en lampe* foran mig i Jerusalem,+ den by jeg har udvalgt og knyttet mit navn til.
37 Jeg udvælger dig, og du skal regere over alt hvad du ønsker, og du skal være konge over Israel.
38 Og hvis du adlyder alt det jeg befaler dig, vandrer på mine veje, gør det der er rigtigt i mine øjne, og adlyder mine forskrifter og bud, ligesom min tjener David gjorde,+ så vil jeg også være med dig. Jeg vil bygge dig et varigt hus, ligesom jeg gjorde for David,+ og jeg vil give dig Israel.
39 Og jeg vil ydmyge Davids slægt på grund af dette,+ men ikke for evigt.’”+
40 Salomon forsøgte at slå Jeroboam ihjel, men Jeroboam flygtede til Egypten, til Shishak,+ Egyptens+ konge. Han blev i Egypten indtil Salomon var død.
41 Resten af Salomons historie, alle hans bedrifter og hans visdom, er nedskrevet i bogen med Salomons historie.+
42 Salomon regerede over hele Israel i Jerusalem i 40 år.
43 Så lagde Salomon sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet i sin fars by, Davidsbyen, og hans søn Rehabeam+ blev konge efter ham.
Fodnoter
^ Eller “I må ikke gifte jer med nogen af dem”.
^ Bogst.: “bøje jeres hjerte”.
^ Bogst.: “bøjede efterhånden hans hjerte”.
^ Bogst.: “bøjet hans hjerte”.
^ Bogst.: “alle af hankøn”, åbenbart også drenge.
^ Bogst.: “alle af hankøn”, åbenbart også drenge.
^ Faraos hustru, ikke en regerende dronning.
^ Eller muligvis: “vænnede ham fra”.
^ Bogst.: “dræbte dem”.
^ Bogst.: “løftede også sin hånd”.
^ Eller “Millo”. Et hebraisk udtryk der betyder “fyldningen”.
^ Bogst.: “hus”.
^ Dvs. en efterkommer.