Anden Mosebog 15:1-27
15 Dengang sang Moses og israelitterne denne sang for Jehova:+
“Jeg vil synge for Jehova, for han er blevet højt ophøjet.+
Hesten og dens rytter har han kastet i havet.+
2 Jah* er min styrke og min kraft, for han frelser mig.+
Han er min Gud, og jeg vil prise ham,+ min fars Gud,+ og jeg vil ophøje ham.+
3 Jehova er en mægtig kriger.+ Jehova er hans navn.+
4 Faraos stridsvogne og hans hær har Han kastet i havet,+og hans bedste krigere er sunket i Det Røde Hav.+
5 De brusende vande dækkede dem; de sank ned i dybet som sten.+
6 Din højre hånd, Jehova, har stor kraft;+din højre hånd, Jehova, kan knuse en fjende.
7 I din majestætiske storhed kan du nedstyrte dem der rejser sig mod dig;+du sender din brændende vrede, den fortærer dem som halmstrå.
8 Ved et pust fra dine næsebor tårnede vandene sig op;de stod stille, holdt oversvømmelsen tilbage;de brusende vande stivnede i havets hjerte.
9 Fjenden sagde: ‘Jeg forfølger dem! Jeg indhenter dem!
Jeg deler bytte indtil jeg har fået nok!
Jeg trækker mit sværd! Min hånd besejrer dem!’+
10 Du blæste med din ånde, havet dækkede dem;+de sank som bly i majestætiske vande.
11 Hvem blandt guderne er som dig, Jehova?+
Hvem er som dig, der viser dig mægtig i hellighed?+
Du er den der skal frygtes og prises med sang, du er den der gør undere.+
12 Du rakte din højre hånd ud, og jorden slugte dem.+
13 I din loyale kærlighed har du ført det folk som du har løskøbt;+i din styrke fører du det til din hellige bolig.
14 Folkeslag skal høre om det;+ de vil gyse;angst* skal gribe Filistæas indbyggere.
15 Til den tid vil Edoms sheiker* blive skrækslagne,og skælven vil gribe Moabs vældige herskere.*+
Alle Kanaans indbyggere vil miste modet.+
16 Skræk og rædsel vil ramme dem.+
På grund af din arms styrke vil de blive lige så ubevægelige som stenindtil dit folk går forbi, Jehova,indtil det folk som du frembragte,+ går forbi.+
17 Du fører dem ind og planter dem på det bjerg der er din ejendom,+det grundfæstede sted som du har gjort til din bolig, Jehova,en helligdom, Jehova, som dine hænder har grundfæstet.
18 Jehova skal herske som konge til evig tid.+
19 Da Faraos heste med hans stridsvogne og hans rytteri gik ud i havet,+førte Jehova havets vande tilbage over dem,+men Israels folk gik midt gennem havet på tør bund.”+
20 Så tog profetinden Mirjam, Arons søster, en tamburin i hånden, og alle kvinderne fulgte efter hende mens de spillede på tamburiner og dansede.
21 Mirjam svarede mændene i vekselsang:
“Syng for Jehova, for han er blevet højt ophøjet.+
Hesten og dens rytter har han kastet i havet.”+
22 Senere førte Moses Israel væk fra Det Røde Hav, og de gik ud i Shurørkenen. De vandrede i ørkenen i tre dage, men de fandt ikke noget vand.
23 De kom til Mara,*+ men de kunne ikke drikke vandet i Mara, for det var bittert. Det er grunden til at han gav det navnet Mara.
24 Folket begyndte at beklage sig og sagde til Moses:+ “Hvad skal vi drikke?”
25 Han råbte til Jehova,+ og Jehova ledte ham til et træ. Han kastede det i vandet, og vandet blev frisk.
Der gav Han dem en bestemmelse og et grundlag for dom, og der satte Han dem på prøve.+
26 Han sagde: “Hvis du vil høre opmærksomt på Jehova din Gud og gøre det der er rigtigt i hans øjne, og lytte til hans bud og overholde alle hans bestemmelser,+ vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig som jeg bragte over egypterne,+ for jeg, Jehova, helbreder dig.”+
27 Derefter kom de til Elim, hvor der var 12 kilder og 70 palmer. Så slog de lejr der ved vandet.
Fodnoter
^ “Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
^ Bogst.: “fødselsveer”.
^ En sheik var en stammehøvding.
^ Eller “tyranner”.
^ Betyder “bitterhed”.