Ifølge Johannes 8:12-59

8  12  Jesus talte igen til dem og sagde: “Jeg er verdens lys.+ Den der følger mig, vil aldrig vandre i mørket, men vil have livets lys.”+ 13  Så sagde farisæerne til ham: “Du vidner om dig selv, og det gør dit vidneudsagn ugyldigt.” 14  Jesus svarede: “Selvom jeg vidner om mig selv, er mit vidneudsagn gyldigt, for jeg ved hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen.+ Men I ved ikke hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen. 15  I dømmer efter menneskers normer;*+ jeg dømmer slet ikke nogen. 16  Men selv hvis jeg dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faren som har sendt mig, er med mig.+ 17  I jeres egen Lov står der også skrevet: ‘To vidners forklaring er gyldig.’+ 18  Jeg vidner om mig, og Faren som har sendt mig, vidner om mig.”+ 19  Så sagde de til ham: “Hvor er din Far?” Jesus svarede: “I kender hverken mig eller min Far.+ Hvis I kendte mig, ville I også kende min Far.”+ 20  Det sagde han i skatkammeret+ mens han underviste i templet. Men ingen arresterede ham, for hans tid var endnu ikke kommet.+ 21  Så sagde han igen til dem: “Jeg går bort, og I vil søge efter mig, og alligevel skal I dø i jeres synd.+ Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.”+ 22  Jøderne sagde så: “Han vil vel ikke tage livet af sig selv? For han siger: ‘Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’” 23  Han fortsatte: “I kommer nedenfra; jeg kommer ovenfra.+ I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden. 24  Det var derfor jeg sagde til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror på at jeg er den der skulle komme, skal I dø i jeres synder.” 25  Så spurgte de ham: “Hvem er du?” Jesus svarede: “Hvorfor taler jeg i det hele taget til jer? 26  Jeg har meget at sige om jer og meget at fælde dom over. Det jeg taler om i verden, er faktisk det jeg har hørt fra den der har sendt mig, og han taler altid sandt.”+ 27  De forstod ikke at han talte til dem om Faren. 28  Jesus sagde så: “Når I har hævet Menneskesønnen+ op, vil I vide at jeg er den jeg er,+ og at jeg intet gør af mig selv,+ men jeg siger det som Faren har lært mig. 29  Og den der har sendt mig, er med mig. Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.”+ 30  Mens han talte, fik mange tro på ham. 31  Nu sagde Jesus til de jøder der havde fået tro på ham: “Hvis I holder jer til det jeg siger, er I virkelig mine disciple, 32  og I skal kende sandheden,+ og sandheden vil gøre jer frie.”+ 33  De svarede: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig været nogens trælle. Hvordan kan du så sige: ‘I vil blive frie’?” 34  Jesus svarede dem: “Jeg siger jer som sandt er: Enhver der synder, er træl af synden.+ 35  Trællen bliver ikke i husstanden for evigt, men sønnen bliver der for evigt. 36  Hvis altså Sønnen gør jer frie, er I virkelig frie. 37  Jeg ved at I er Abrahams efterkommere. Men I vil slå mig ihjel, for I tager ikke imod mit ord. 38  Jeg taler om det jeg har set mens jeg var hos min Far,+ men I gør det I har hørt af jeres far.” 39  Som svar sagde de til ham: “Vores far er Abraham.” “Hvis I var Abrahams børn,”+ sagde Jesus, “ville I gøre som Abraham. 40  Men nu er I ude på at dræbe mig, et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt af Gud.+ Det ville Abraham aldrig have gjort. 41  I gør som jeres far.” De sagde til ham: “Vi er ikke født som følge af et umoralsk forhold. Vi har én Far, og det er Gud.” 42  Jesus sagde til dem: “Hvis Gud var jeres Far, ville I elske mig,+ for jeg er kommet fra Gud, og nu er jeg her. Jeg er ikke kommet af mig selv, men han har sendt mig.+ 43  Hvorfor forstår I ikke hvad jeg siger? Fordi I ikke er i stand til at høre* mit ord. 44  I er fra jeres far Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres far ønsker.+ Han var en morder da han begyndte,+ og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Han lyver fordi det er en del af hans personlighed, han er nemlig en løgner og løgnens far.+ 45  Men mig tror I ikke på fordi jeg siger sandheden. 46  Hvem af jer kan bevise at jeg har syndet?+ Hvis jeg siger sandheden, hvorfor tror I så ikke på mig? 47  Den der er fra Gud, lytter til det der kommer fra Gud.+ Det er derfor I ikke hører efter, for I er ikke fra Gud.”+ 48  Som svar sagde jøderne til ham: “Har vi ikke ret når vi siger at du er samaritaner+ og dæmonbesat?”+ 49  “Jeg er ikke dæmonbesat,” svarede Jesus, “men jeg ærer min Far, og I viser mig foragt. 50  Jeg er ikke ude på at blive æret.+ Der er en der vil give mig ære, og han er dommer. 51  Jeg siger jer som sandt er: Den der gør som jeg siger, skal aldrig dø.”+ 52  Jøderne sagde til ham: “Nu ved vi at du er dæmonbesat. Abraham døde, og det gjorde profeterne også, men du siger: ‘Den der gør som jeg siger, skal aldrig smage døden.’ 53  Du er vel ikke større end vores far Abraham, som døde? Profeterne døde også. Hvem tror du egentlig at du er?” 54  Jesus svarede: “Hvis jeg ophøjer mig selv, er det ikke noget værd. Det er min Far der ophøjer mig,+ ham som I siger er jeres Gud. 55  I har ikke kendt ham, men jeg kender ham.+ Og hvis jeg sagde at jeg ikke kendte ham, ville jeg være som jer, en løgner. Men jeg kender ham og gør som han siger. 56  Jeres far Abraham glædede sig meget til at se min dag, og han så den og blev glad.”+ 57  Så sagde jøderne til ham: “Du er ikke engang 50 år, og alligevel har du set Abraham?” 58  “Jeg siger jer som sandt er: Jeg har været til før Abraham blev født,” svarede Jesus.+ 59  Så tog de sten op for at kaste dem på ham, men Jesus skjulte sig og gik ud af templet.

Fodnoter

Eller “det ydre”. Bogst.: “efter kødet”.
Eller “ikke kan acceptere”.

Studienoter

verdens lys: Den metafor Jesus bruger om sig selv her, kan have mindet hans tilhørere om de fire gigantiske lampestandere der stod i Kvindernes Forgård og blev tændt under løvhyttefesten, eller indsamlingsfesten. (Joh 7:2; se Tillæg B11). Lyset fra disse lamper var stærkt nok til at oplyse et stort område. Desuden leder udtrykket “verdens lys” tanken hen på passager i Esajas’ Bog som forudsagde at “et stort lys” ville kunne ses af “dem der bor i den mørke skygges land”, og at den der omtales som Jehovas tjener, ville være “et lys for nationerne”. (Esa 9:1, 2; 42:1, 6; 49:6) I Bjergprædikenen brugte Jesus den samme metafor da han sagde til sine disciple: “I er verdens lys.” (Mt 5:14) Udtrykket “verdens lys” (hvor det græske ord kosmos henviser til hele menneskehedens verden) passer godt med Esajas’ ord om at Messias skulle være “et lys for nationerne”. Og i ApG 13:46, 47 understreger Paulus og Barnabas at de profetiske ord i Esa 49:6 var en befaling til alle Kristus’ disciple om at blive ved med at være et lys for nationerne. Både Jesus’ og hans disciples tjeneste ville give mennesker åndeligt lys og befri dem fra fangenskab under falske religiøse læresætninger.

Faren: I nogle håndskrifter står der “han”, men de ældste håndskrifter giver større belæg for den ordlyd der er valgt her.

i skatkammeret: Eller “i nærheden af skattekisterne (bidragsbøsserne)”. Det græske ord der bruges her, forekommer også i Mr 12:41, 43 og Lu 21:1, hvor det gengives med “bidragsbøsserne”. Ordet henviser åbenbart til det område i Kvindernes Forgård i templet hvor der stod 13 bidragsbøsser. (Se Tillæg B11). Man mener at der også var et stort skatkammer i templet, hvor pengene fra bidragsbøsserne blev bragt hen, men det virker ikke sandsynligt at verset her skulle henvise til det område. – Se studienote til Mr 12:41.

Vi er ikke født som følge af et umoralsk forhold: Eller “Vi er ikke uægte børn”. Jøderne påstod at de var ægte børn af Gud og af Abraham og dermed arvinger til de løfter der blev givet Abraham.

et umoralsk forhold: Eller “seksuel umoral”. Græsk: porneia. – Se studienote til Mt 5:32 og Ordforklaring: “Seksuel umoral”.

da han begyndte: Eller “fra begyndelsen”, dvs. fra det tidspunkt hvor Djævelen blev en morder og løgner der ondskabsfuldt bagvasker Gud. – 1Jo 3:8, fdn.

samaritaner: Her brugte jøderne ordet “samaritaner” på en nedsættende måde, som et udtryk for foragt. – Se studienote til Lu 10:33 og Ordforklaring: “Samaritanere”.

han så den: Dvs. med troens øjne. – He 11:13; 1Pe 1:11.

har du set Abraham?: I nogle få håndskrifter står der “har Abraham set dig?”, men tidlige, pålidelige håndskrifter giver større belæg for den formulering der er valgt her.

Jeg har været til: De jødiske modstandere ville stene Jesus fordi han sagde at han havde “set Abraham”, selvom han “ikke engang [var] 50 år”, som de sagde. (Joh 8:57) Jesus svarede ved at fortælle dem om sin førmenneskelige tilværelse som en mægtig åndeskabning i himlen før Abraham blev født. Nogle påstår at dette vers identificerer Jesus som Gud. De bygger deres argumentation på at det græske udtryk der er anvendt her, ego eimi, (der i nogle bibler er oversat med “Jeg er”), er en hentydning til ordlyden i 2Mo 3:14 i Septuaginta, og at begge vers skal gengives ens. (Se studienote til Joh 4:26). Men i denne sammenhæng begyndte den handling der udtrykkes med det græske udsagnsord eimi, “før Abraham blev født”, og den var endnu ikke afsluttet. Det er derfor korrekt at oversætte det med “Jeg har været til” snarere end “Jeg er”, og flere bibeloversættelser fra både oldtiden og nutiden bruger en ordlyd svarende til “Jeg har været til”. Det er værd at lægge mærke til at den samme form af det græske udsagnsord eimi bliver anvendt i Joh 14:9 til at gengive Jesus’ ord da han sagde: “Filip, har du ikke lært mig at kende, selv efter at jeg har været hos jer i så lang tid?” De fleste bibeloversættelser har en lignende ordlyd, og det viser at der alt efter sammenhængen ikke er nogen grammatiske indvendinger imod at gengive eimi med “har været til”. (Andre eksempler på at et græsk udsagnsord i nutid er oversat med et udsagnsord i førnutid eller førdatid, findes i Lu 2:48; 13:7; 15:29; Joh 15:27; ApG 15:21; 2Kt 12:19; 1Jo 3:8). Og Jesus’ ræsonnement i Joh 8:54, 55 viser at han ikke prøvede at fremstille sig selv som om han var den samme som sin Far.

tog de sten op for at kaste dem på ham: Omkring to måneder senere prøvede jøderne igen at dræbe Jesus i templet. (Joh 10:31) Fordi templet stadig var under ombygning, mener man at jøderne tog stenene fra en byggeplads.

Medieindhold