Edderkoppesilke
Står der en designer bag?
Edderkoppesilke
▪ Den er lettere end bomuld, men forholdsmæssigt stærkere end stål. Videnskabsmænd har i årtier studeret den silke der produceres af edderkoppefamilien hjulspindere. Sikringstråd — den stærkeste af de syv forskellige slags silke disse edderkopper kan spinde — er den silke der har tiltrukket sig størst opmærksomhed. Den er mere solid og vandtæt end silkeormens tråd, der sædvanligvis bruges til tøj.
Tænk over dette: Til fremstilling af syntetiske fibre som for eksempel kevlar, kræves organiske opløsningsmidler og meget høje temperaturer. I modsætning hertil producerer edderkoppen silke ved stuetemperatur og med vand som opløsningsmiddel. Dertil kommer at edderkoppens sikringstråd er stærkere end kevlar. Hvis tråden blev forstørret op til et net på størrelse med en fodboldbane, kunne det bremse en flyvende jumbojet!
Det er ikke overraskende at forskere er meget optagede af sikringstrådens styrke. I tidsskriftet Science News skriver Aimee Cunningham: „Forskerne vil gerne udnytte denne egenskab i andre sammenhænge, lige fra skudsikre veste til hængebroers hovedkabler.“
Men det er ikke så nemt at efterligne denne silke, for den produceres inden i edderkoppen, og processen er ikke helt klarlagt. „Det gør en ydmyg at måtte erkende at mange intelligente mennesker er optagede af at eftergøre det som edderkopperne i vores kældre kan fra naturens side,“ siger biologen Cheryl Y. Hayashi, citeret i bladet Chemical & Engineering News.
Hvad mener du? Er edderkoppen og dens silke, der er stærkt som stål, opstået ved en tilfældighed, eller står der en intelligent Skaber bag?
[Illustration på side 24]
Edderkoppesilke set under et mikroskop
[Kildeangivelse]
Copyright Dennis Kunkel Microscopy, Inc.