LIGESOM Marie og Theresa beder millioner af mennesker i verden til „helgener“ for at få en velsignelse. I New Catholic Encyclopedia står der at „helgenerne går i forbøn for mennesker“, og at „det er ’godt og gavnligt’ at påkalde dem for at opnå . . . velsignelser fra Gud“.

Men hvordan ser Gud på tingene? Godkender han at vi henvender os til „helgener“ og beder dem gå i forbøn for os? Lad os se hvad Bibelen siger.

Det græske ord der i nogle bibeludgaver er gengivet med „helgen“, betyder „en hellig“. I Bibelen siges der dog ingen steder at nogen af Guds trofaste tjenere beder til en „helgen“. Hvordan kan det være? Ifølge New Catholic Encyclopedia var det først „i det tredje århundrede [at] virkningen af helgeners forbøn tydeligt blev anerkendt“. Det var omkring 200 år efter Jesu død. Denne lære er altså ikke kommet fra Jesus eller fra de mænd Gud inspirerede til at dokumentere Jesu tjeneste. Hvorfor ikke?

Bibelen lærer konsekvent at det kun er Gud vi skal bede til, og at vi skal gøre det i Jesu Kristi navn. „Jeg er Vejen, Sandheden og Livet,“ sagde Jesus. „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6, Erikke Rosenørn-Lehns katolske oversættelse) Disse utvetydige ord stemmer med det Jesus lærer os i Mattæus 6:9-13. Om bøn forklarede Jesus sine disciple: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. . . .’“ (Mattæus 6:9) Vores himmelske Fader er tydeligvis den eneste vi skal rette vores bønner til.  Denne sandhed bygger på et grundlæggende bibelsk princip.

„Bøn,“ siger The World Book Encyclopedia, „henviser til ærbødige ord og tanker henvendt til Gud, guder, gudinder eller andet der tilbedes. . . . Bøn er en vigtig del af gudsdyrkelsen i næsten alle religioner i verden.“ (Kursiveret af os). Spørg dig selv: ’Vil det være passende at falde på knæ og rette en andægtig bøn til nogen anden end vores Skaber og Livgiver?’ (Salme 36:9) Jesus sagde: „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger.“ (Johannes 4:23) Bibelen siger desuden at vores Skaber kræver at vi viser ham „udelt hengivenhed“. — 5 Mosebog 4:24; 6:15.

Tænk for eksempel på apostelen Johannes. Efter at han havde fået de storslåede syner der er nedskrevet i Åbenbaringens Bog i Bibelen, blev han fyldt med ærefrygt og „faldt . . . ned for at tilbede for fødderne af den engel“ som havde vist ham disse ting. Hvordan reagerede engelen? „Pas på!“ sagde han. „Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres . . . Tilbed Gud.“ (Åbenbaringen 22:8, 9) Ja, endnu en gang understreger Bibelen at Jehova Gud er den eneste vi skal tilbede.

Hertil kommer at det kun er Gud „som hører bøn“. (Salme 65:2) Og som den Almægtige har han alene myndighed, kundskab og magt til at besvare enhver berettiget bøn. (Job 33:4) Selv Jesus Kristus har, efter eget udsagn, nogle begrænsninger. (Mattæus 20:23; 24:36) Ikke desto mindre har Jesus Kristus fået overdraget stor myndighed — blandt andet er han den der går i forbøn for mennesker.

Om Jesus siger Bibelen: „Han [er] også i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem.“ (Hebræerne 7:25) Med andre ord: Jesus kan tjene som den medfølende mellemmand der går i forbøn for dem der „nærmer sig Gud gennem ham“. Men det betyder ikke at vi skal bede til Jesus, og at han så vil ’videresende’ vores bønner til Gud. Det betyder derimod at vi skal bede til Gud i Jesu navn og dermed vise at vi anerkender Jesu myndighed. Hvorfor er Jesus den fuldendte mellemmand?

For eksempel prøvede Jesus selv hvad det vil sige at være et menneske, og det satte ham i stand til bedre at forstå andres lidelser. (Johannes 11:32-35) Derudover viste han sin kærlighed til mennesker ved at helbrede syge, oprejse døde og at hjælpe alle der ønskede det, til at lære Gud at kende. (Mattæus 15:29, 30; Lukas 9:11-17) Han tilgav endda synder. (Lukas 5:24) Derfor kan vi føle os trygge, for hvis vi begår en synd, „har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig“. — 1 Johannes 2:1.

Jesu kærlighed og medfølelse er egenskaber vi må forsøge at efterligne. Vi er ganske vist ikke bemyndiget til at gå i forbøn for andre. Men vi kan bede for dem, og faktisk skulle kærlighed få os til at gøre det. „Bed for hinanden,“ skrev Jakob. „En retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed.“ — Jakob 5:16.

Marie og Theresa lærte disse værdifulde sandheder ved selv at undersøge Bibelen. Jehovas Vidner indbyder dig til at gøre det samme. Som Jesus sagde: „De der tilbeder [Gud] bør tilbede i ånd og sandhed.“ — Johannes 4:24.