HVIS du kunne befri andre for deres lidelser, ville du så ikke gøre det? Efter en naturkatastrofe skynder nødhjælpsarbejdere sig af sted for at hjælpe og for at redde vildfremmede menneskers liv. Nogle vil måske spørge: ’Hvorfor fjerner Gud ikke Djævelen med det samme? Han er jo ansvarlig for usigelige lidelser.’

Som en hjælp til at svare på det spørgsmål kan du prøve at forestille dig en vigtig retssag. Morderen, der desperat forsøger at forhale sagen, påstår at dommeren handler uærligt og forkert i sin måde at bestride dommerembedet på, og hævder endda at nævningene modtager bestikkelse af dommeren. Adskillige vidner får derfor lov til at afgive forklaring.

Dommeren ved at det vil give mange problemer hvis sagen trækker ud, og han vil gerne have sagen afsluttet uden unødige forsinkelser. Men han er også klar over at hvis hans kendelse skal kunne danne præcedens, må begge parter have tilstrækkeligt med tid til at fremlægge deres side af sagen.

Hvordan passer denne illustration til de beskyldninger som Djævelen — også kaldet ’dragen’, „slangen“ og „Satan“ — har rettet mod Jehova, „den Højeste over hele jorden“? (Åbenbaringen 12:9; Salme 83:18) Hvem er Djævelen egentlig? Hvilke anklager har han rettet mod Jehova Gud? Og hvornår vil Gud fjerne ham?

Djævelen var til at begynde med en fuldkommen åndeskabning, en af Guds engle. (Job 1:6, 7) Han gjorde sig selv til Djævelen  da han blev opslugt af et selvisk ønske om at blive tilbedt af mennesker. Han anfægtede Guds ret til at herske og insinuerede endda at Gud ikke fortjener at blive adlydt. Han hævdede at mennesker kun vil tjene Gud hvis de bestikkes med velsignelser. Satan påstod at alle mennesker ville „forbande“ deres Skaber hvis de blev udsat for vanskeligheder. — Job 1:8-11; 2:4, 5.

Sådanne beskyldninger fra Satans side kunne ikke besvares blot ved anvendelse af magt. Hvis Gud havde henrettet Djævelen i Edens Have, kunne det måske for nogle have set ud som om Djævelen havde ret. Derfor begyndte Gud, der har absolut myndighed, at tage retslige skridt til at få afgjort disse spørgsmål så ingen iagttager kunne være i tvivl om hvordan det forholder sig.

I harmoni med sine principper og sin fuldkomne retfærdighed tilkendegav Jehova Gud at begge parter skulle føre vidner til støtte for deres sag. Den tid der er gået, har givet Adams efterkommere mulighed for at leve og for at aflægge vidnesbyrd til støtte for Guds sag ved af kærlighed til ham at vælge at bevare deres integritet på trods af alle vanskeligheder.

Jehova Gud er udmærket klar over at menneskene lider så længe denne retssag er i gang. Han er derfor besluttet på at afslutte sagen hurtigst muligt. Bibelen beskriver ham som „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. (2 Korinther 1:3) „Al trøsts Gud“ vil selvfølgelig ikke tillade Djævelen at leve længere end højst nødvendigt, og Han vil heller ikke lade de skadelige virkninger af hans indflydelse fortsætte. På den anden side vil Gud ikke udslette Djævelen for tidligt, inden den universelle retssag er fuldstændig afsluttet.

Når spørgsmålene er blevet endeligt afgjort, vil der ikke længere være nogen tvivl om at Jehova har ret til at herske. Retssagen mod Satan vil stå som en prøvesten i al evighed. Skulle lignende spørgsmål nogen sinde opstå igen, kan man henvise til sagen mod Satan der har dannet præcedens og ikke behøver at gentages.

Når tiden er inde, vil Jehova Gud befale sin opstandne søn at fjerne Djævelen og gøre alle hans gerninger til intet. Bibelen fortæller at der kommer en tid hvor Kristus „overgiver riget til sin Gud og Fader, når han har gjort al regering og al myndighed og magt til intet. For han må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ — 1 Korinther 15:24-26.

Bibelen lover at der vil komme til at råde paradisiske forhold på hele jorden. Som det var Guds oprindelige hensigt, vil menneskene leve i et fredeligt paradis! „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ Ja, „de retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den“. — Salme 37:11, 29.

Læg mærke til hvordan Bibelen beskriver de vidunderlige fremtidsudsigter der er for Guds tjenere: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.