Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Havpattedyrenes spæk

Havpattedyrenes spæk

Står der en designer bag?

Havpattedyrenes spæk

● I årtier har forskere ikke kunnet begribe hvordan delfiner kan svømme med en hastighed på næsten 40 kilometer i timen. De mente ikke at disse dyr havde tilstrækkeligt med muskler. Men delfinerne har en hemmelighed der til dels knytter sig til deres spæk. Denne sammensatte substans findes også under huden på marsvin, hvaler og andre havpattedyr.

Tænk over dette: „Spæk er et tykt og tæt lag velordnet bindevæv med en masse fedtceller,“ oplyser New World Encyclopedia. Hele dyret er praktisk taget dækket af dette spæk, som er „solidt hæftet til muskulaturen og skelettet ved hjælp af velordnede vifteformede netværk af sener og ledbånd“. Disse netværk er opbygget af elastinfibre og kollagen, et protein som også findes i hud og knogler. Spæk er derfor meget mere end et isolerende fedtlag. Det er sammensat af forskellige typer levende væv på en meget kompliceret måde.

Hvidsidemarsvinet kan svømme med en hastighed på 56 kilometer i timen. Hvordan medvirker spæklaget på marsvin og delfiner til at de kan svømme hurtigt? For det første giver spækket dyrene en mere strømlinet form. For det andet er der i spækket mellem halefinne og rygfinne særlig tætte rækker af kollagen- og elastinfibre der krydser hinanden — et design der gør at halen er elastisk og oplagrer mekanisk energi. Når musklerne bevæger halen i den ene eller den anden retning, fungerer spækket som en fjeder og er med til at trække halen tilbage. Det giver både fremdrift og er energibesparende.

Spækket giver også opdrift og virker varmeisolerende. I fedtvævet oplagres energi til perioder hvor det er sparsomt med føde. Man kan godt forstå at de der forsøger at gøre havgående fartøjer mere effektive og forbedre deres fremdrift, er blevet interesserede i dette alsidige, levende materiale.

Hvad mener du? Kan spæk med dets mange forbløffende egenskaber være opstået ved et tilfælde, eller står der en designer bag?

[Diagram på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Gitterfibre

Tværsnit af parallelle kollagen- og elastinfibre der krydser hinanden