HJÆLP TIL DEM DER ER I SORG
Hvad man kan forvente
Man taler om at sorg forløber i bestemte faser, men i virkeligheden sørger hver enkelt på sin helt egen måde. Er forskelle i sorgreaktioner ensbetydende med at nogle er mindre triste over deres tab, eller at de undertrykker deres følelser? Ikke nødvendigvis. Det at erkende sin sorg og lade den komme til udtryk kan have en gavnlig effekt, men det er vigtigt at huske at der ikke er én rigtig måde at sørge på. Ens sorg kan være påvirket af kultur, personlighed og erfaring samt omstændighederne omkring dødsfaldet.
HVOR SLEMT BLIVER DET?
Hvis man har mistet en man elsker, ved man måske ikke hvad man skal forvente. Ikke desto mindre er der nogle reaktioner og udfordringer som er helt almindelige. Det kunne for eksempel være:
Overvældende følelser. Almindelige reaktioner er grædeture, længsel efter den afdøde og pludselige humørsvingninger. Klare minder og livlige drømme kan være med til at forstærke følelserne. I begyndelsen er reaktionen dog ofte chok og benægtelse. Tiina fortæller hvordan hun reagerede da hendes mand, Timo, pludselig døde: “I starten var jeg følelsesmæssigt lammet. Jeg græd ikke engang. Nogle gange følte jeg mig så overvældet at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Jeg kunne simpelthen ikke fatte hvad der var sket.”
Angst, vrede og skyldfølelse. “I et stykke tid efter at vores 24-årige søn, Eric, døde, var min kone, Yolanda, og jeg virkelig vrede,” fortæller Ivan. “Det kom bag på os, for vi havde aldrig betragtet os selv som vrede mennesker. Vi havde også skyldfølelse, for vi spekulerede over om vi kunne have gjort mere for at hjælpe vores søn.” Alejandro, der mistede sin kone efter længere tids sygdom, kæmpede også med skyldfølelse: “I starten tænkte jeg at hvis Gud kunne tillade at jeg havde det så forfærdeligt, måtte det være fordi jeg var et dårligt menneske. Og bagefter fik jeg skyldfølelse over at jeg kunne finde på at bebrejde Gud for det der var sket.” Kostas, der blev citeret i den forrige artikel, siger: “Nogle gange blev jeg endda vred på Sophia over at hun døde. Men så fik jeg dårlig samvittighed over at jeg havde det sådan. Det var jo selvfølgelig ikke hendes skyld.”
Irrationelle tankemønstre og koncentrationsbesvær. Der kan være perioder hvor ens tanker er irrationelle, eller hvor man er ude af balance. For eksempel får nogle fornemmelsen af at de kan høre, mærke eller se den afdøde. Eller det kan være at de har svært ved at koncentrere sig og huske ting. Tiina siger: “Nogle gange når jeg havde en samtale med en, opdagede jeg at jeg slet ikke var til stede. Det hele kørte rundt i hovedet på mig, og jeg tænkte konstant på alt det der var sket i forbindelse med Timos død. At jeg havde så svært ved at koncentrere mig, gjorde mig bare endnu mere frustreret og ked af det.”
Trang til at isolere sig. En der er i sorg, kan føle sig malplaceret eller blive irritabel i andre menneskers selskab. Kostas siger: “Når jeg var sammen med et ægtepar, følte jeg mig som det tredje hjul. Men jeg følte mig også tilovers når jeg var sammen med singler.” Ivans kone, Yolanda, fortæller: “Det var meget svært for os at være sammen med folk der klagede over problemer som virkede banale i forhold til vores. Og så var der også dem der altid skulle fortælle hvor godt det gik med deres børn. Jeg var selvfølgelig glad på deres vegne, men samtidig kunne jeg næsten ikke holde ud at høre om det. Min mand og jeg var godt klar over at livet går videre, men det havde vi hverken lyst eller tålmodighed til at forholde os til.”
Helbredsproblemer. Det er almindeligt at ens appetit, vægt og søvnmønster ændrer sig. Aaron fortæller om det første år efter at han mistede sin far: “Det gik helt klart ud over min søvn. Hver nat vågnede jeg på det samme tidspunkt og tænkte på min fars død.”
Alejandro fortæller at han havde nogle mærkelige symptomer: “Flere gange blev jeg undersøgt hos lægen og forsikret om at jeg ikke fejlede noget. Jeg havde en mistanke om at det var min sorg der var årsag til at jeg følte mig syg.” Med tiden forsvandt Alejandros symptomer, men det var klogt af ham at gå til lægen. Sorg kan svække immunsystemet, forværre et helbredsproblem man allerede kæmper med, eller endda fremprovokere en ny sygdom.
Nødvendige opgaver føles som en belastning. Ivan fortæller: “Da Eric døde, skulle vi ikke kun give besked til familie og venner men også til en hel del andre, som for eksempel hans chef og hans udlejer. Der var også en masse papirer vi skulle udfylde. Og så var vi nødt til at gennemgå Erics personlige ejendele. Det var alt sammen noget der krævede meget af os på et tidspunkt hvor vi var helt drænet mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.”
For nogle viser det sig også at være en udfordring når de skal til at tage sig af ting som den afdøde plejede at stå for. Sådan var det for Tiina. “Det var altid Timo der tog sig af alt hvad der havde med vores økonomi at gøre,” siger hun. “Nu var det pludselig mit ansvar, og det gjorde mig bare endnu mere stresset. Ville jeg virkelig kunne klare alt det uden at kludre i det?”
De følelsesmæssige, mentale og fysiske reaktioner vi har nævnt indtil nu, tegner måske et dystert billede af hvordan det er at være i sorg. Sandheden er at den smerte man oplever når man har mistet en man elsker, kan være intens, men at være forberedt på at det kan blive sådan, kan hjælpe en til bedre at håndtere det. Det er også godt at huske at man ikke nødvendigvis kommer til at opleve hele spektret af sorgreaktioner. Derudover kan det også være en trøst for en der sørger, at vide at hans eller hendes følelser er helt normale.
BLIVER JEG NOGENSINDE GLAD IGEN?
Hvad kan man forvente? Den dybe sorg varer ikke evigt, men aftager med tiden. Det betyder dog ikke at man vil komme sig helt over tabet, eller at man vil glemme den man har mistet. Men lidt efter lidt vil sorgen føles mindre intens. Måske rammer sorgen igen når visse minder dukker op, eller på bestemte tidspunkter i løbet af året, som for eksempel ens bryllupsdag. Men efterhånden når de fleste til et punkt hvor de er følelsesmæssigt i balance og igen kan fokusere på hverdagens gøremål. Det gælder især dem der har fået støtte og hjælp af venner og familiemedlemmer og selv har gjort hvad de kan for at få det bedre.
Hvor lang tid vil det tage? For nogle er det værste overstået i løbet af nogle måneder. Mange oplever at der går et år eller to før de synes de har det bedre. Andre har brug for mere tid end det. * “For mit vedkommende,” siger Alejandro, “varede den dybe sorg omkring tre år.”
Vær tålmodig med dig selv. Tag én dag ad gangen, og tag tingene i dit eget tempo. Husk også at den dybe sorg ikke vil være der for altid. Men hvad kan du gøre for at lindre din sorg her og nu og forhindre at den bliver unødigt lang?
De stærke følelser der er forbundet med sorg, er helt normale
^ par. 17 Nogle få oplever at sorgen er så voldsom og langvarig at den udvikler sig til det man kalder “kompliceret sorg” eller “kronisk sorg”. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp.