INTET synes at være mere hjælpeløst end et nyfødt barn. Da vi kom ind i verden, afhang vores tryghed og sikkerhed helt og holdent af vores forældre. Da vi lærte at gå, oplevede vi at fremmede var som giganter der tårnede sig op over os. Medmindre vores forældre var lige ved siden af, blev vi skræmt. Men når vi så greb fat i fars eller mors hånd, følte vi os trygge igen.

Mens vi var børn, var den kærlighed og ros vi fik af vores forældre, helt afgørende for hvordan vi havde det. Når vi følte os overbeviste om at vores forældre elskede os, gav det os en større tryghedsfølelse. Forsikrede de os om at vi klarede os godt, fik vi mere selvtillid og gjorde fremskridt.

Da vi blev lidt ældre, var gode venner med til at forstærke vores fornemmelse af tryghed. Vi havde det godt i deres selskab, og de fik miljøet i skolen til at virke mindre skræmmende.

Men det vi her har beskrevet, er selvfølgelig en skildring af den ideelle barndom. Nogle børn får kun få nære venner, og alt for mange får kun begrænset støtte af deres forældre. Melissa * indrømmer: “Når jeg ser billeder af glade familier der foretager sig ting sammen, tænker jeg: ‘Bare jeg havde oplevet det samme da jeg var en ung pige.’” Måske har du det på samme måde.

Måske manglede du selvtillid under din opvækst. Måske fik du ikke tilstrækkelig kærlighed og ros. Måske kan du huske dine forældres konstante skænderier som førte til skilsmisse – en skilsmisse som du måske fejlagtigt gav dig selv skylden for. Og endnu værre, måske udsatte en af dine forældre dig for overgreb, fysisk eller verbalt.

Hvordan kan sådanne forhold påvirke et utrygt barn? Nogle begynder at tage stoffer eller at drikke sig fra sans og samling i deres teenageår. Andre slutter sig til bander for at få et tilhørsforhold. Usikre teenagere kaster sig måske ud i et romantisk forhold i deres søgen efter kærlighed og nærhed. Men disse forhold varer sjældent længe, og bruddet fører ofte til endnu større utryghed og usikkerhed.

Men sårbare teenagere der undgår den slags store faldgruber, kan alligevel vokse op med en følelse  af ringe selvværd. “Jeg var overbevist om at jeg var håbløs og uduelig, for det fortalte min mor mig igen og igen,” forklarer Ana. “Jeg kan ikke huske at hun nogen sinde har rost mig eller sagt at hun elskede mig.”

Det er ikke kun vores opvækst der kan bidrage til utryghed og usikkerhed. Vores usikkerhed kan skyldes en traumatisk skilsmisse, alderdommens udfordringer eller endog bekymring over vores udseende. Uanset årsagen, så kan en sådan utryghed tage glæden fra os og ødelægge vores forhold til andre. Hvad kan vi gøre for at komme den slags følelser til livs?

Det er vigtigt for os at vide at der er hjælp inden for rækkevidde. Vi har alle en der kan hjælpe os, en der ønsker at hjælpe os – nemlig Gud.

Gennem sin profet Esajas har Gud givet os dette budskab: “Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.” (Esajas 41:10, 13) Det er meget opmuntrende at vide at Gud så at sige vil tage os ved hånden. Vi har ingen grund til at være bekymrede og urolige!

Bibelen beskriver nogle som var nedtrykte selvom de tjente Gud, men de lærte at holde Gud i hånden. Samuels mor, Hanna, følte at hun var en fiasko fordi hun ikke kunne få børn. På grund af sin barnløshed blev hun ofte latterliggjort. Derfor mistede hun appetitten og græd meget. (1 Samuel 1:6, 8) Men efter at have fortalt Gud om sine inderste følelser var hun ikke længere ulykkelig. – 1 Samuel 1:18.

Salmisten David følte sig også utryg indimellem. I årevis prøvede kong Saul at pågribe ham. David overlevede flere drabsforsøg, og nogle gange følte han at problemerne tårnede sig op foran ham. (Salme 55:3-5; 69:1) Alligevel skrev han: “I fred vil jeg både lægge mig og falde i søvn, for du, Jehova, du alene, lader mig bo trygt.” – Salme 4:8.

Både Hanna og David kastede deres følelsesmæssige byrder på Jehova, og de følte at han sørgede for dem. (Salme 55:22) Hvordan kan vi følge deres eksempel i dag?

1. Lær at stole på Jehova som på en far.

Jesus tilskyndede os til at lære hans Far, “den eneste sande Gud”, at kende. (Johannes 17:3) Apostlen Paulus forsikrer os om at “han ikke er langt borte fra en eneste af os”. (Apostelgerninger 17:27) “Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer,” skrev Jakob. – Jakob 4:8.

Bevidstheden om at vi har en himmelsk Far som elsker os og tager sig af os, er en vigtig forudsætning for at overvinde følelser som bekymring og utryghed. Det kan selvfølgelig tage tid at få tillid til Gud, men mange har opdaget at det er en stor hjælp. “Da Jehova blev min Far, havde jeg endelig en jeg kunne dele mine inderste følelser med,” siger Caroline. “Det var en stor lettelse for mig!”

“Jehova var den der hjalp mig til at føle mig tryg da jeg blev overladt til mig selv uden mine forældre,” husker Rachel. “Jeg kunne tale med ham og bede ham hjælpe mig med mine problemer. Og han hjalp mig virkelig.” *

2. Få en åndelig familie.

Jesus lærte sine disciple at betragte hinanden som brødre og søstre. “I er alle brødre,” sagde han. (Mattæus 23:8) Han ønskede at hans disciple skulle elske hinanden, og at de skulle være som en stor åndelig familie. – Mattæus 12:48-50; Johannes 13:35.

I deres menigheder prøver Jehovas Vidner oprigtigt at sørge for den varme og omsorg som kendetegner en stærk åndelig familie. (Hebræerne 10:24, 25) Mange har opdaget at menighedens møder kan være som en lindrende salve der kan dulme smerterne fra deres følelsesmæssige sår.

“Jeg havde en god veninde i den lokale menighed som til fulde forstod den smerte jeg følte,” fortæller Eva. “Hun lyttede til mig, læste højt for mig, bad sammen med mig og sikrede sig at jeg ikke var alene. Hun hjalp mig til at komme af med byrden ved at tale tingene igennem med mig. Takket være hendes hjælp begyndte jeg at føle mig mere tryg.” “Jeg fandt ‘en mor og en far’ i menigheden,” tilføjer Rachel. “Menigheden fik mig virkelig til at føle mig elsket og tryg.”

 3. Vis andre kærlighed og omsorg.

At vise andre kærlighed og omsorg fører til varige venskaber. Jesus sagde: “Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.” (Apostelgerninger 20:35) Vi vil uden tvivl opdage at jo mere vi viser andre kærlighed, jo mere kærlighed vil vi modtage. “Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer,” sagde Jesus til sine disciple. – Lukas 6:38.

Når vi giver og modtager kærlighed, føler vi os meget mere trygge. Det er som Bibelen siger: “Kærligheden svigter aldrig.” (1 Korinther 13:8) “Jeg ved at nogle af de negative tanker jeg har om mig selv, simpelt hen ikke er rigtige,” erkender María. “Jeg kan slippe fri af dette negative tankemønster ved at hjælpe andre og glemme mig selv. Jeg føler altid stor tilfredshed ved at gøre noget for andre.”

Ovennævnte faktorer er ikke nogen ‘magisk formel’ som kan give øjeblikkelig og varig lindring. Men de kan gøre en stor forskel. “Jeg kan stadig føle mig utryg,” indrømmer Caroline. “Men nu har jeg et større selvværd. Jeg ved at Gud har omsorg for mig, og jeg har mange nære venner som også giver mig en større følelse af sikkerhed.” Rachel føler det på samme måde. “Indimellem bliver jeg overvældet af tristhed,” siger hun. “Men hos mine åndelige brødre og søstre kan jeg få gode råd; de hjælper mig til at se positivt på tingene. Og frem for alt har jeg en Far i himlen som jeg kan tale med hver dag. Det gør en kæmpe forskel.”

Der findes også en varig løsning. Bibelen fortæller at der kommer en ny verden hvor alle vil føle sig sikre og trygge. Guds ord lover: “De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.” (Mika 4:4) Til den tid vil ingen få os til at føle os ubeskyttede, og der er heller ingen der vil skade os. Selv dybtliggende traumer fra fortiden “vil ikke blive husket”. (Esajas 65:17, 25) Gud og hans søn, Jesus Kristus, vil indføre ‘retfærdighed’. Resultatet vil være “ro og tryghed for stedse”. – Esajas 32:17.