Bruger du din fritid på en god måde?
Bruger du din fritid på en god måde?
„Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren.“ — EF. 5:10.
1, 2. (a) Hvordan fremgår det af Bibelen at Jehova ønsker vi skal nyde livet? (b) Hvad vil det at vi betragter adspredelser som en „Guds gave“, få os til at gøre?
GENNEM hele Bibelen finder vi udtalelser der viser at Jehova ønsker at vi ikke blot skal leve, men også nyde livet. For eksempel står der i Salme 104:14, 15 at Jehova „frembringer brød af jorden, og vin der fryder det dødelige menneskes hjerte, ja, han lader ansigtet glinse af olie, og giver brød der styrker det dødelige menneskes hjerte“. Det er Jehova der giver os den føde vi har brug for. Han lader afgrøderne vokse frem så vi kan få korn, olie og vin. Og selvom vin ikke er en livsnødvendighed, er det noget der ’fryder menneskets hjerte’. (Præd. 9:7; 10:19) Ja, Jehova ønsker at vores hjerte skal ’mættes med glæde’. — Apg. 14:16, 17.
2 Der er derfor ingen grund til at have dårlig samvittighed når vi indimellem sætter tid af til at betragte „himmelens fugle“ og „liljerne på marken“ eller på andre aktiviteter der forfrisker os og beriger vores liv. (Matt. 6:26, 28; Sl. 8:3, 4) Et sundt og lykkeligt liv er en „Guds gave“. (Præd. 3:12, 13) Hvis vi ser vores fritid som en del af denne gave, vil det få os til at bruge den på en måde der glæder livets Giver.
Stor valgfrihed inden for visse grænser
3. Hvorfor er det godt at der er en vis valgfrihed når det gælder adspredelser?
3 De der har et afbalanceret syn på adspredelser, ved at der inden for visse grænser er stor frihed til at vælge. Hvorfor er det sådan? Jo, lad os prøve at sammenligne underholdning med mad. Der er stor forskel på hvad der rundt omkring i verden er populært at spise. Det som folk i ét område synes er lækkert, kan virke uappetitligt på folk andre steder. Noget lignende gælder adspredelser: Det som kristne i én del af verden synes er sjovt og underholdende, virker måske ikke tiltalende på kristne andre steder. Selv blandt trosfæller der lever i det samme område, er det som én måske finder afslappende (for eksempel hyggelæsning i sofaen), kedeligt i en andens øjne; og det én synes virker forfriskende (måske en cykeltur ud i det blå), betragter en anden som udmattende. Alligevel accepterer vi jo at der er stort spillerum og plads til personlige meninger når det gælder sådan noget som mad og fritidsinteresser. — Rom. 14:2-4.
4. Hvorfor er vi nødt til at sætte grænser i forbindelse med vores valg af adspredelser? Illustrér med et eksempel.
4 Vi erkender også at det at man har frihed til at vælge adspredelser, ikke betyder at man har carte blanche til at forlyste sig. Også det kan illustreres med mad. Selvom vi måske er villige til at spise mange forskellige typer mad, ville vi ikke frivilligt spise noget der er fordærvet eller råddent. At spise noget sådant ville stride mod al sund fornuft og kunne udgøre en helbredsrisiko. På samme måde med adspredelser: Vi er måske åbne over for mange forskellige former for sunde adspredelser, men vi vil ikke beskæftige os med noget der er livsfarligt, voldeligt eller moralsk fordærvet. At tage del i sådanne aktiviteter ville være i modstrid med bibelske principper og kunne udgøre en risiko for vores fysiske eller åndelige helbred. For at sikre os at vi bliver inden for fornuftige grænser, må vi på forhånd vurdere om bestemte adspredelser som appellerer til os, er gavnlige eller ej. (Ef. 5:10) Hvordan kan vi gøre det?
5. Hvordan kan vi vurdere om de adspredelser vi godt kan lide, er acceptable i Guds øjne?
5 Hvis det vi beskæftiger os med i fritiden, skal gavne os og være acceptabelt i Jehovas øjne, må det leve op til den standard vi finder i Guds ord. (Sl. 86:11) Du kan vurdere den type adspredelser eller fritidsaktiviteter du føler dig tiltalt af, ved at gennemgå en ganske enkel tjekliste. Listen består af tre spørgsmål der kan opsummeres med ordene hvad, hvornår og hvem. Lad os se på dem et ad gangen.
Hvad går det ud på?
6. Hvilken kategori af underholdning bør vi afvise, og hvorfor?
6 Inden du giver dig af med en form for underholdning som du føler dig tiltrukket af, må du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad? Det vil sige: ’Hvad går det ud på?’ Hold dig for øje at der i virkeligheden kun findes to kategorier af underholdning. Til den første siger vi ’nej’; til den anden ’måske’. Hvad omfatter den første kategori? I denne ugudelige verden skildrer meget underholdning handlinger der åbenlyst krænker bibelske principper eller bryder Guds love. (1 Joh. 5:19) Sande kristne siger resolut nej til denne kategori, der indbefatter underholdning som skildrer sadisme, dæmonisme, homoseksualitet, pornografi og vold, eller som forherliger andre skammelige, umoralske handlinger. (1 Kor. 6:9, 10; læs Åbenbaringen 21:8). Uanset hvor vi befinder os, vil vi afvise en sådan underholdning. På den måde vil Jehova tydeligt kunne se at vi ’afskyr det onde’. — Rom. 12:9; 1 Joh. 1:5, 6.
7, 8. Hvordan kan vi vurdere kvaliteten af en bestemt form for underholdning eller adspredelse? Illustrér med et eksempel.
7 Den anden kategori består af underholdning og adspredelser der ikke er centreret om handlinger der direkte fordømmes i Guds ord. Før vi vælger at beskæftige os med noget i denne kategori, må vi omhyggeligt sammenholde det med de bibelske principper der viser hvad Jehova betragter som sundt og gavnligt. (Ordsp. 4:10, 11) Derefter må vi træffe et personligt valg der giver os god samvittighed. (Gal. 6:5; 1 Tim. 1:19) Hvordan kan vi det? Tænk over følgende: Før vi spiser en ny ret mad, sørger vi sikkert for at finde ud af hvad hovedingredienserne er. Før vi vælger en bestemt slags underholdning eller adspredelse, må vi ligeledes undersøge hvad „hovedingredienserne“ er. — Ef. 5:17.
8 For eksempel er du måske, ligesom så mange andre, glad for sport. Sport kan være både sjovt og spændende. Men hvad nu hvis du føler dig tiltalt af bestemte former for sport på grund af den stærke konkurrenceånd, den store risiko deltagerne tager, den høje skadesrate, den vilde sejrsrus, den glødende patriotisme eller lignende „ingredienser“? Når du har gjort dig klart hvordan det forholder sig, vil du måske indse at din tankegang afviger fra Jehovas måde at tænke på, og at den ikke harmonerer med det budskab om fred og kærlighed vi forkynder for andre. (Es. 61:1; Gal. 5:19-21) Hvis den form for underholdning eller adspredelse du overvejer, derimod består af „ingredienser“ der i Jehovas øjne er sunde, kan det sagtens være at den vil være gavnlig og forfriskende for dig. — Gal. 5:22, 23; læs Filipperbrevet 4:8.
Hvornår bruger jeg tid på det?
9. Hvad afsløres af vores svar på spørgsmålet: ’Hvornår vil jeg beskæftige mig med det?’
9 Det andet spørgsmål du må stille dig selv, er: Hvornår? Det vil sige: ’Hvornår vil jeg beskæftige mig med det? Hvor meget tid vil jeg bruge på det?’ Vores svar på spørgsmålet hvad? afslører meget om vores holdninger — hvad vi finder acceptabelt og uacceptabelt. Men svaret på spørgsmålet hvornår? viser noget om vores prioriteter — hvad vi finder vigtigt og mindre vigtigt. Hvordan kan vi så afgøre om vi er ligevægtige i vores syn på adspredelser?
10, 11. Hvordan hjælper Jesu ord i Mattæus 6:33 os til at afgøre hvor meget tid vi skal bruge på adspredelser?
10 Jesus sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.“ (Mark. 12:30) Vi lader derfor kærligheden til Jehova komme først i vores liv, og det viser vi ved at følge det Jesus sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Hvordan kan denne udtalelse hjælpe os til at finde ud af hvor meget tid vi skal bruge på adspredelser, og hvor stor betydning vi skal tillægge dem?
11 Læg mærke til denne detalje: Jesus tilskyndede os til at ’blive ved med først at søge riget’. Han sagde ikke at vi skulle ’blive ved med udelukkende at søge riget’. Jesus vidste selvfølgelig at vi ud over Riget ville være nødt til at søge mange andre ting i livet. Vi har brug for mad, tøj, et sted at bo, en grundlæggende uddannelse, et job, adspredelser og så videre. Men af alle de ting vi søger, kommer kun én ting først — det der har med Guds rige at gøre. (1 Kor. 7:29-31) Denne grundsandhed skulle få os til at holde de sekundære ting, derunder adspredelser, på deres rette plads, så vi får mulighed for at søge Riget først. Hvis vi gør det, kan en vis portion adspredelser være sunde og gavnlige.
12. Hvordan kan princippet i Lukas 14:28 anvendes på adspredelser?
12 Når vi skal finde ud af hvor meget tid vi vil bruge på adspredelser, vil det altså være klogt at beregne omkostningerne på forhånd. (Luk. 14:28) Vi må finde ud af hvor meget af vores tid en bestemt fritidsaktivitet vil koste. Dernæst må vi finde ud af hvor meget af vores tid den er værd. Hvis en bestemt fritidsinteresse vil gå ud over vigtige ting, som for eksempel vores personlige studium, familiestudiet, overværelsen af de kristne møder eller deltagelse i forkyndelsen, er den ikke prisen værd. (Mark. 8:36) Hvis der derimod er tale om at vi af og til bruger tid på fritidsaktiviteter der giver os energi til fortsat at søge Riget, vurderer vi måske at tiden er givet godt ud.
Hvem er det sammen med?
13. Hvorfor bør vi omhyggeligt overveje hvem vi vil foretage os noget sammen med i fritiden?
13 Det tredje spørgsmål du må stille dig selv, er: Hvem? Det vil sige: ’Hvem vil jeg dyrke denne interesse sammen med?’ Det er vigtigt at tænke over denne side af sagen. Hvorfor? Fordi kvaliteten af vores fritidsaktiviteter er meget afhængig af kvaliteten af de venner vi er sammen med. Ligesom det som regel er hyggeligst at være sammen med gode venner når man spiser et måltid mad, er det ofte sjovest at være sammen med gode kammerater når man dyrker sine fritidsinteresser. Det er derfor forståeligt at mange af os gerne vil foretage os noget sammen med andre — det gælder ikke mindst unge. Men hvis den fritidsaktivitet man vælger, skal være til gavn for en, må man på forhånd tænke over hvem der vil være henholdsvis godt selskab og dårligt selskab. — 2 Krøn. 19:2; læs Ordsprogene 13:20; Jak. 4:4.
14, 15. (a) Hvordan var Jesus et eksempel med hensyn til at vælge de rigtige venner? (b) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv angående vores venner?
14 En god hjælp til at vælge venner er at følge Jesu eksempel. Lige fra skabelsen af elskede Jesus menneskene. (Ordsp. 8:31) Og mens han var på jorden, viste han alle slags mennesker kærlig omsorg. (Matt. 15:29-37) For Jesus var der dog en klar forskel på at være venlig og at være en nær ven. Han var venlig over for mennesker i almindelighed, men var kun nær ven med dem der levede op til visse krav. Til sine 11 trofaste apostle sagde Jesus: „I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.“ (Joh. 15:14; se også Johannes 13:27, 30). De eneste Jesus tog til sig som sine venner, var altså dem der fulgte ham og tjente Jehova.
15 Når du overvejer om du skal vælge en bestemt person som din nære ven eller ej, vil det derfor være klogt at have det Jesus sagde, i tanke. Stil dig selv spørgsmål som: ’Viser vedkommende i ord og gerning at han adlyder Jehovas og Jesu befalinger? Har han de samme bibelske værdier og høje moralnormer som jeg har? Vil et venskab med ham hjælpe mig til at sætte Rigets interesser først og til at tjene Jehova loyalt?’ Hvis du er sikker på at du kan svare ja på disse spørgsmål, har du fundet en god ven som du kan være sammen med i din fritid. — Læs Salme 119:63; 2 Kor. 6:14; 2 Tim. 2:22.
Består dine fritidsinteresser prøven?
16. Hvad må vi finde ud af med hensyn til det vi beskæftiger os med i fritiden?
16 Vi har kort berørt tre aspekter ved underholdning og fritidsinteresser — kvaliteten, kvantiteten og selskabet. Hvis det vi beskæftiger os med, skal have en god virkning på os, må det nøje leve op til Bibelens normer på alle tre områder. Inden vi kaster os ud i en eller anden fritidsaktivitet, bør vi derfor se om den kan bestå prøven. Hvad kvaliteten angår, må vi finde ud af: ’Hvad går det ud på? Ville det virke opbyggende eller nedbrydende?’ (Ordsp. 4:20-27) Hvad kvantiteten angår, må vi overveje: ’Hvor meget tid vil der gå med det? Ville det være fornuftigt at bruge den mængde tid på det eller ej?’ (1 Tim. 4:8) Og hvad selskabet angår, må vi tænke over: ’Hvem ville jeg komme til at være sammen med? Er det godt eller dårligt selskab?’ — Præd. 9:18; 1 Kor. 15:33.
17, 18. (a) Hvordan kan vi afprøve om vores fritidsaktiviteter lever op til Bibelens normer? (b) Hvad er du besluttet på når du skal vælge underholdning og fritidsaktiviteter?
17 Hvis en eller anden fritidsaktivitet ikke lever op til de bibelske normer på hvert af disse tre områder, består den ikke prøven. Når vi derimod sikrer os at det vi foretager os, lever op til kravene, vil det ære Jehova og være til gavn for os selv. — Sl. 119:33-35.
18 Lad os derfor stræbe efter at gøre de rigtige ting, på det rigtige tidspunkt og i selskab med de rigtige mennesker. Ja, vi skulle alle have et stærkt ønske om at følge Bibelens råd: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ — 1 Kor. 10:31.
Kan du forklare?
Hvordan kan du i forbindelse med valg af underholdning og fritidsaktiviteter anvende principperne i . . .
• Mattæus 6:33?
[Studiespørgsmål]
[Diagram på side 9]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
✔Hvad?
[Diagram på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
✔Hvornår?
[Diagram på side 12]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
✔Hvem?
[Illustration på side 10]
Hvordan kan vi følge Jesu eksempel når vi skal vælge venner og adspredelser?
