INDTIL for omkring fem år siden tjente Choong Keon og Julie, et ægtepar der nu er midt i trediverne, som pionerer i Sydney, Australien. „Vi havde deltidsarbejde og levede et komfortabelt liv,“ fortæller Choong Keon. „Der hvor vi boede, var vejret skønt og livet ubekymret. Vi nød at være tæt på vores familie og venner.“ Men Choong Keon og Julie var alligevel ikke helt tilfredse. Hvorfor ikke? De vidste at deres omstændigheder tillod dem at gøre mere i tjenesten for Jehova, men de tøvede med at foretage de nødvendige forandringer.

Så hørte de ved et stævne i 2009 et foredrag der rørte dem dybt. Taleren rettede sine ord til dem der kunne udvide deres tjeneste. Han sagde: „Tænk over dette: En chauffør kan få sin bil til at dreje til venstre eller til højre, men kun hvis bilen er i bevægelse. På samme måde kan Jesus lede os til at udvide vores tjeneste, men kun hvis vi er i bevægelse, altså virkelig gør en indsats for at nå vores mål.“ * Parret følte at taleren henvendte sig direkte til dem. Ved samme stævne blev et missionærpar der tjente i Taiwan, interviewet. De fortalte om deres glæde ved forkyndelsen og understregede at der stadig var et stort behov for hjælp. Igen følte Choong Keon og Julie at disse ord blev sagt lige præcis til dem.

„Efter det stævne,“ fortæller Julie, „bad vi Jehova om at give os mod til at tage skridtet og flytte til Taiwan.“ Hun tilføjer: „Men vi var bange. Det føltes som om vi skulle til at springe ud i den dybe ende af poolen for første gang.“ Et skriftsted der hjalp dem til at tage springet, var  Prædikeren 11:4, hvor der står: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ Choong Keon siger: „Vi besluttede os for ikke længere at ’holde øje og se på’ og at begynde at ’så og høste’ i stedet.“ De bad — og blev ved med det — læste missionærers livsberetninger, udvekslede et hav af e-mails med nogle som allerede var flyttet til Taiwan, solgte deres biler og møbler og ankom til Taiwan tre måneder senere.

Mere end 100 brødre og søstre fra andre lande tjener i øjeblikket i Taiwan i områder hvor behovet for forkyndere er stort. De er kommet fra Australien, Canada, Frankrig, Japan, Spanien, Storbritannien, Sydkorea og USA, og de er mellem 21 og 73 år. Blandt dem er mere end 50 singlesøstre. Hvad har hjulpet disse energiske brødre og søstre til at tjene i et fremmed land? Lad os finde ud af det.

Laura, en ugift søster fra Canada, tjener som pioner i det vestlige Taiwan. Men indtil for ti år siden kunne hun slet ikke lide at gå i tjenesten. Laura forklarer: „Jeg gik lige akkurat nok i forkyndelsen til ikke at bryde mig om det.“ Så spurgte nogle venner i Canada om hun ville med dem til Mexico i en måned for at forkynde. „Det var første gang jeg virkelig brugte tid i tjenesten, og til min store overraskelse var det vidunderligt!“

Denne dejlige oplevelse fik Laura til at overveje at flytte til en fremmedsproget menighed i Canada. Hun tilmeldte sig et kursus i kinesisk, blev tilsluttet en kinesisk gruppe og satte sig som mål at flytte til Taiwan, og det mål realiserede hun i september 2008. „Der gik omkring et år før jeg følte mig tilpas i mine nye omgivelser,“ siger Laura, „men nu kan jeg slet ikke forestille mig at flytte tilbage til Canada.“ Hvordan har hun det med at forkynde? „Det er en fornøjelse,“ siger  hun. „Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at se dem man studerer Bibelen med, forandre deres liv efterhånden som de lærer Jehova at kende. Det at tjene i Taiwan har givet mig mulighed for at smage denne store glæde mange gange.“

Brian og Michelle, der er midt i trediverne og kommer fra USA, flyttede til Taiwan for omkring otte år siden. Til at begynde med følte de at de ikke havde nogen meningsfyldt andel i tjenesten. Men en erfaren missionær sagde til dem: „Selv hvis I kun kan give nogen en traktat, må I huske at det sandsynligvis er allerførste gang det menneske modtager et budskab om Jehova. I har altså allerede en vigtig andel i tjenesten!“ Denne opmuntrende kommentar hjalp i høj grad Brian og Michelle til ikke at give op. En anden bror sagde til dem: „For at undgå modløshed skal I måle jeres fremskridt med det kinesiske fra stævne til stævne, ikke fra dag til dag.“ De gjorde store fremskridt og er i dag effektive pionerer.

Hvad kan motivere dig til at tage den udfordring op det er at lære et nyt sprog? Prøv at besøge det land du kunne tænke dig at tjene i. Kom til møderne, hyg dig sammen med de lokale brødre og søstre, og gå med dem i forkyndelsen. Brian siger: „Når du ser at så mange reagerer positivt på Rigets budskab, og oplever brødrenes og søstrenes varme kærlighed, vil du få lyst til at tage udfordringerne ved at tjene i et fremmed land op.“

Mange såkaldte „need greaters“ i Taiwan forsørger sig selv som pionerer ved at undervise i engelsk. Kristin og Michelle sælger fisk. Kristin forklarer: „Jeg havde aldrig haft den type arbejde før, men jobbet gør at jeg kan blive i landet.“ Efterhånden fik Kristin en fast kundekreds. Dette deltidsjob sætter ham i stand til at forsørge sig selv og sin hustru, og det giver dem tid til deres hovedbeskæftigelse — pionertjenesten, at være menneskefiskere.

William og Jennifer, et ægtepar fra USA, kom til Taiwan for omkring syv år siden. „At lære sproget, være pionerer, tage sig af menigheden og tjene nok penge har til tider været udmattende,“ siger William. Hvad har hjulpet dem til at klare det og bevare glæden? De prøver at sætte sig overkommelige mål. Ved for eksempel ikke at have for høje forventninger mens de lærte kinesisk, undgik de at blive alt for modløse når de kun langsomt gjorde fremskridt.

William husker at en rejsende tilsynsmand engang sagde til ham: „Nyd rejsen, ikke blot destinationen.“ Med andre ord skal vi, når vi har sat os et åndeligt mål, nyde de skridt vi tager på vej mod målet. Dette råd hjalp William og hans kone til at være fleksible, følge de lokale ældstes vejledning og tilpasse deres måde at gøre tingene på så deres tjeneste i et nyt land blev en succes. Han tilføjer: „Det hjalp os også til at huske at tage os tid til at nyde naturens skønhed her i vores ødistrikt.“

Også Megan, en ugift pionersøster fra USA, ’nyder rejsen’ mens hun arbejder på at nå sit mål, at tale kinesisk mere flydende. Hver weekend tager hun med en gruppe der forkynder i et fascinerende distrikt — havnen i Kaohsiung, Taiwans største. Megan har forkyndt den gode nyhed fra skib til skib og for fiskere fra Bangladesh, Filippinerne, Indien, Indonesien, Thailand og Vanuatu. „Fiskerne er kun i havn kort tid ad gangen, så derfor begynder vi med det samme at studere med  dem. For at nå dem alle studerer jeg ofte med fire eller fem på én gang.“ Og hvordan går det så med at lære kinesisk? Hun siger: „Jeg ville ønske jeg var hurtigere til at lære, men jeg minder mig selv om noget en bror engang sagde til mig: ’Gør dit bedste, så gør Jehova resten.’“

Inden Cathy fra Storbritannien rejste ud, undersøgte hun hvilket land det ville være sikkert for en ugift søster at bo i. Hun nævnte sine overvejelser for Jehova i bøn og skrev til flere afdelingskontorer for at forhøre sig om hvilke farer der kunne være for ugifte søstre. Derefter sammenholdt hun svarene på sine breve og konkluderede at Taiwan ville være et godt valg.

I 2004, da Cathy var 31, flyttede hun til Taiwan, hvor hun lever så enkelt som muligt. Hun fortæller: „Jeg spurgte brødrene og søstrene hvor det var bedst og billigst at købe frugt og grønt. Deres gode råd hjalp mig til at få min opsparing til at række længere.“ Hvad hjælper Cathy til fortsat at leve enkelt? Hun siger: „Jeg beder ofte Jehova om at hjælpe mig til at være tilfreds med den enkle mad jeg får at spise, og det beskedne tøj jeg går i. Jeg føler at Jehova besvarer mine bønner ved at lære mig hvad mine behov er, og ved at hjælpe mig til ikke at savne de ting jeg kunne ønske mig.“ Hun tilføjer: „Jeg nyder min enkle livsstil fordi den hjælper mig til at være fokuseret på det åndelige.“

Men Cathys liv er ikke kun enkelt, det er også spændende. Hun forklarer hvorfor: „Jeg forkynder i et område hvor mange reagerer positivt på den gode nyhed. Det er virkelig skønt!“ Da hun kom til Taiwan, var der to kinesiske menigheder i den by hvor hun begyndte at tjene som pioner, men i dag er der syv. Cathy siger: „Det at jeg på nært hold ser denne utrolige vækst og selv er med til at bringe høsten i hus, gør min hverdag spændende!“

Hvordan er det gået Choong Keon og Julie, der blev nævnt i indledningen? I begyndelsen følte Choong Keon at han på grund af sit begrænsede kinesisk ikke var til særlig stor nytte i menigheden. Men de lokale brødre var af en anden opfattelse. „Da vores menighed blev delt i to, fik jeg mange flere ansvarsopgaver som menighedstjener,“ siger Choong Keon. „Nu følte jeg virkelig at jeg tjente hvor behovet var større. Det var så stort,“ siger han med et smil, „at de endda havde behov for mig!“ I dag tjener han som ældste. Julie tilføjer: „Vi føler at vi gør en forskel, og vi er tilfredse og lykkelige som aldrig før. Vi kom hertil for at hjælpe, men vi føler at vi er blevet hjulpet ved at have fået denne spændende oplevelse. Vi takker Jehova for at han har givet os lov til at tjene her!“

I mange lande er der stadig behov for flere arbejdere til den åndelige høst. Er du ved at være færdig med skolen, og tænker du på hvad du skal med dit liv? Er du ugift, og har du lyst til at blive mere brugbar i Jehovas organisation? Vil du gerne give din familie en uvurderlig åndelig arv? Er du pensioneret og har et helt livs værdifuld erfaring at dele ud af? Du kan være sikker på at der venter dig rige velsignelser hvis du beslutter at udvide din tjeneste ved at rejse ud hvor behovet for forkyndere er større.