Det er nærliggende at tro at Bibelen, når den omtaler Satan, blot hentyder til et symbol på alt hvad der er ondt. Men er det virkelig hvad Bibelen lærer? Hvis det er tilfældet, hvorfor står der så i Bibelen at Satan taler både med Jesus Kristus og den almægtige Gud selv. Lad os se på disse samtaler.

Da Jesus påbegyndte sin tjeneste, forsøgte Satan at forlede ham med tre fristelser. Først forsøgte Satan at få Jesus til selvisk at stille sin sult ved at gøre brug af den magt han havde fået af Gud. Derefter prøvede han at få Jesus til at sætte sit liv på spil for at henlede opmærksomheden på sig selv. Endelig tilbød Satan at give Jesus herredømme over alle jordens riger hvis blot han ville udføre en enkelt tilbedelseshandling over for ham. Jesus tilbageviste disse underfundige angreb ved hver gang at henvise til Skrifterne. — Mattæus 4:1-11; Lukas 4:1-13.

Hvem eller hvad talte Jesus til? Noget ondt i ham selv? Ifølge Guds ord er Jesus „blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd“. (Hebræerne 4:15) Bibelen siger også: „Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund.“ (1 Peter 2:22) Jesus var fuldkommen, og han bevarede sin integritet. Han tillod aldrig at nogen tendens til noget ondt fik lov til at påvirke hans personlighed. Jesus talte tydeligvis ikke til noget ondt i ham selv, men til en virkelig person.

Denne samtale indeholder flere argumenter for at Satan er en virkelig person.

• Husk at Djævelen tilbød Jesus herredømmet over hele verden til gengæld for en tilbedelseshandling. (Mattæus 4:8, 9) Hvis Satan ikke var en virkelig person, ville dette tilbud have været en illusion. I øvrigt satte Jesus ikke spørgsmålstegn ved Satans påstand om at han havde myndighed til at give ham dette herredømme.

• Da Jesus havde afvist disse fristelser, ’trak Djævelen sig bort fra ham indtil en bedre tid’. (Lukas 4:13) Virker det ikke i dette tilfælde som om Satan, frem for at være noget ondt i Jesus, er en hårdnakket, målrettet modstander?

• Læg mærke til at ’engle kom og begyndte at sørge for Jesus’. (Mattæus 4:11) Var disse engle virkelige åndeskabninger som opmuntrede Jesus og hjalp ham rent praktisk? Helt sikkert. Hvorfor skulle vi så have grund til at tro at Satan ikke var en åndeskabning?

Vores andet eksempel findes i beretningen om den gudfrygtige mand Job. Denne beretning indeholder to samtaler mellem Djævelen og Gud. I begge tilfælde roste Gud Job fordi han bevarede sin integritet. Satan hævdede at Job udelukkende tjente Gud af selviske grunde, og antydede dermed at Gud havde købt Jobs loyalitet. Djævelen påstod i realiteten at han kendte Job bedre end Gud gjorde. Jehova tillod Satan at fratage Job alt hvad han ejede, hans børn, ja selv hans gode helbred. * Til sidst stod det klart at Jehova havde ret i forbindelse med Job, og at Satan var en løgner. Gud velsignede Job fordi han bevarede sin integritet. — Job 1:6-12; 2:1-7.

I disse samtaler mellem Gud og Satan talte Gud da til noget ondt i sin egen personlighed? Bibelen siger: „Den sande Gud, fuldkommen er hans vej.“ (2 Samuel 22:31) Guds ord siger også: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige.“ (Åbenbaringen 4:8) Ordet hellig kan betyde ren, adskilt fra synd. Jehova er fuldkommen og fejlfri. Han kan umuligt have noget ondt i sig.

Nogle vil måske indvende at Job heller ikke var en virkelig person, og at hele denne samtale blot var symbolsk. Men lyder det fornuftigt? Andre steder i Bibelen indikerer at Job var en virkelig person. I Jakob 5:7-11 henvises der for eksempel til Job for at motivere kristne til at holde ud under prøvelser og for at minde dem om at Jehova belønner en sådan udholdenhed. Hvilken virkning ville Jobs eksempel have hvis han ikke var en virkelig person og Satans angreb på ham kun var fiktive? I Ezekiel 14:14, 20 kaldes Job desuden, sammen med Noa og Daniel, en retfærdig mand. Ligesom Noa og Daniel var Job en virkelig person, en mand med en stærk tro. Og hvis Job var virkelig, må angriberen, kilden til den forfølgelse han blev udsat for, så ikke også have været det?

Bibelen fremstiller tydeligt Satan som en virkelig person, en åndeskabning. Og nu tænker du måske: ’Kan han udgøre nogen fare for mig og min familie i vores moderne verden?’

Forestil dig at en masse kriminelle pludselig strømmede ind i din by. Uden tvivl ville det true den personlige sikkerhed, og byens moral ville blive stærkt forringet. Forestil dig så et lignende scenarie: At Satan og hans dæmoner — åndeskabninger der, ligesom Satan, havde gjort oprør mod Gud — pludselig blev forvist til jorden. Hvad ville det føre til? Du kan bare tænke på de nyheder du hører om, både lokalt og internationalt:

• Ser du en stigning når det gælder meningsløs vold, til trods for at man i hele verden prøver at stoppe den?

• Ser du at underholdningsbranchen i stigende grad skildrer okkultisme, selvom det bekymrer mange forældre?

• Ser du en fortsat og ubarmhjertig ødelæggelse af vores miljø, trods mange velmente forsøg på at beskytte det?

• Virker det som om der er noget helt galt med vores samfund — som om en eller anden kraft prøver at presse menneskeheden hen mod en katastrofe?

Læg mærke til hvem Bibelen siger står bag de nuværende problemer: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham. ... Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:9, 12) Efter at have betragtet vidnesbyrdene har mange draget den konklusion at Satan er en farlig åndeskabning, en der aktivt påvirker den verden der omgiver os.

Måske spekulerer du på hvordan du kan beskytte dig. Det er et fornuftigt spørgsmål. Den næste artikel fortæller hvordan du kan få hjælp.